Da festen i nat sydede i Roskilde Festivalens forskellige lejre, var der stille i den alternative musikfestival Love Camp. Helt stille.
Der var ellers lagt op til, at den omstridte Love Camp skulle holde kæmpe gratis fest for op mod 5000 mennesker på en nabogrund til Roskilde Festival.
LÆS: Love Camp får lov at feste i Roskilde
Men der var langt fra 5000 mennesker mandag nat - nej, hele 16 mennesker havde fundet vej til festen, der ellers skulle udkonkurrere Roskilde.
Derfor tog ekstrabladet.dk en snak med Frederik Raunstrup fra eventfirmaet In Touch, der er arrangør af Love Camp.
- Hvordan går det?
- Det går da rigtig godt
- Det er ellers en lidt anden historie vores billeder fra i nat viser? Der er jo tomt?
- Vi er jo lige åbnet. Du skal huske på, at vi jo først fik vores tilladelse klokken otte i går aftes. Og vi har jo ikke haft et kæmpe budget til markedsføring. Og så har vi jo også mistet en del penge på, at vi ikke havde åbent lørdag og søndag, som vi havde planlagt.
LÆS: TV: Roskildepiger - så overvældende er lokummerne
- Men I har jo haft massiv mediedækning?
- Jeg forstår det heller ikke. Jeg kan bare stå her med al den kærlighed og varme, som vi har lagt i det her projekt.
- Man får jo lyst til at kalde det 'Fiasko Camp' - i kom for sent i gang, og nu er der ingen gæster?
- Der har været masser af gæster i dag. Men det er rigtigt, at der ikke var nogen i nat.
LÆS: Bliv vækket af Side 9-pige
- Hvor mange?
- Uhh, det har jeg altså ikke lige styr på. Men jeg så mange.
- Hvad gør I så nu?
- Nu går vi i gang med mere markedsføring - og så har der jo været en del folk i dag. Så mon ikke de også kommer i aften.
Om problemerne vækker glæde hos Roskilde Festival, der tidligere har udtalt, at de synes Love Camp snylter på dem, vides ikke. De har udsendt en pressemeddelelse om, at de ikke vil udtale sig om det.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.