Så er der SEXival!

Flirt i luften og sex i soveposerne - det er en del af festivalen. Se vores guide til de gode bollesteder

Der er trængsel i teltene, men der bliver alligevel - for en stor del af gæsternes vedkommende - plads til lidt festivalsex. (Foto: Anthon Unger)
Der er trængsel i teltene, men der bliver alligevel - for en stor del af gæsternes vedkommende - plads til lidt festivalsex. (Foto: Anthon Unger)

GALLERI: Festivalgæster løber ind på campingpladsen

LÆS OGSÅ: Succes for festivalen: - Roskildes hegn stod for presset

Det kan godt være, at folk valfarter til Roskilde Festival for musikkens skyld, men der er en ting, som er lige så stor en del af den næste uges store musikfest: Sex.

Fra det første telt er sat op til den sidste pløk er hevet op af jorden, er der flirter i luften og sex i soveposerne. Og det er ikke altid, vi lige husker at få navnet på den, vi er sammen med. Festival er lig med frihed og ferie fra fornuften. Og de fleste ved, at den eller de sexpartnere, vi har på Roskilde-festivalen, aldrig skal med hjem og præsenteres for mor og far.

– Mennesker mødes og sød musik opstår. Her er musikken allerede i hus, det gør det let. Uanset om man kommer med sin kæreste eller som single, er der muligheder for at slå sig løs og feste i mange dage. Man lever i nuet, er lettere beruset hele tiden, og alle er åbne for at lære andre mennesker at kende, siger Joan Ørting.

– Man lever i en sanserus, er fræk og flirtende – der er alle ingredienser, der skal til – musik, dans, alkohol, masser af mennesker – for at være åben over for erotik og flirter.

LÆS OGSÅ: Sving dilleren og kom med i nøgenløbet

LÆS OGSÅ: Skæv start på Roskilde


Forspil til musik
Selv om der foregår en del sexede ting i teltene, er Roskilde Festival først og fremmest flirt. Der er langt fra festivalpladsen til teltpladserne, så den man kysser foran Orange Scene, behøver ikke nødvendigvis være den, der havner i ens sovepose. Og det er helt o.k., for de samlejer man kan have i et lummert telt midt mellem fulde festivalgæster er ikke altid gode.

Til gengæld er der masser af erotisk energi i ’forspillet’ under en koncert. For kærester er det nærmest en øvelse i at varme godt op under hinanden.

– Det er rigtig godt for kærester at tage på festival sammen og komme ud af vanerne. Det er ikke her, man skal kommunikere om følelser. Her mærker man bare hinanden, fester og opbygger en erotisk stemning, siger Joan Ørting.

– Men før kærester tager af sted på festival er det til gengæld godt lige at afstemme forventningerne, så der ikke opstår jalousi eller dumme diskussioner om, hvornår de skal op og sove i teltet.

Det er ikke kun par, der bør finde ud af forventninger før festivalen. Også singler bør lige have ’snakken med sig selv’: Leder jeg efter en fast flirt? Kan jeg klare at bolle med en fyr, som så bare går igen og ikke vil ses senere? Vil det gå ud over min glæde de sidste par dage, hvis jeg har været sammen med en?

LÆS OGSÅ: Kørte 900 kilometer for at komme på festival


Roskilde hele året
– Er man følsom, skal man ikke gå hele vejen. Der er absolut ikke noget galt i at holde det til kys og flirt. Især kvinder skal ikke gå efter at finde en kommende kæreste. Det er, hvad det er. Der er ikke noget i vejen med at bolle, men man skal bare vide, at det sjældent bliver til mere end det.

På en festival har vi smidt vores hverdags-identitet. Vi hænger os ikke i job-titler, påklædning og alle de ting, som ellers spiller ind, når vi kigger efter potentielle (sex)partnere. Vi taler med Johnny, Brian og Birgitte. Det er åbenhed og sanselighed, der er i højsædet. Men det behøver ikke kun være sådan i en uge om året – husk den stemning og den åbenhed, når du kommer hjem. Det er nemlig den, der åbner mulighed for en forelskelse – eller en genforelskelse i sin partner.

Læs: Derfor dyrker vi festivalsex

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere