Veto: Vi var nervøse

Problemer med lyden og ærefrygt for Orange Scene satte sine spor hos det aarhusianske åbningsband, men efterfølgende er de godt tilfredse med koncerten

Efter en start med lydproblemer låsnede Veto mere op ved åbningskoncerten på Orange Scene. Foto: Jakob Jørgensen
Efter en start med lydproblemer låsnede Veto mere op ved åbningskoncerten på Orange Scene. Foto: Jakob Jørgensen

Roskilde blev for alvor skudt i gang, da bandet Veto som første gruppe trådte op på Orange Scene. Den aarhusianske gruppe har længe haft det i tankerne, at de skulle være det første band på den største scene ved årets Roskilde Festival.

- Vi prøvede at anskue det som en hvilken som helst koncert, men det var svært. Folk har hele tiden spurgt, om vi kunne leve op til at spille på Orange Scene. De var mere nervøse, end vi plejer at være, siger Troels Abrahamsen, bandets forsanger, til ekstrabladet.dk.

Problemer i starten
Som publikum muligvis bemærkede, var Troels Abrahamsen meget koncentreret i starten af koncerten. Bandet oplevede nemlig gevaldige problemer med lyden.

Se også: Åbningskoncerten på Roskilde fra luften

- Jeg havde nogle lydproblemer med dybe bas feeds, hvor jeg fik lyden tilbage i hovedet, så i starten koncentrerede jeg mig meget om intonationen, siger forsangeren. Problemet blev dog løst, og så kunne bandet løsne mere op.

Den rette følelse
Efter koncerten er hele bandet meget tilfredse med, hvordan det hele gik.

- Jeg har den følelse, som jeg gerne ville have, da jeg gik af scenen. Det var fedt, siger trommeslageren Mads Hasager.

Anmeldelse: Veto skød festen i gang på Orange

- Fuck det var fedt, istemmer Jens Skov Thomsen, bandets bassist.

Tæt pakket publikum
Fremmødet til koncerten var stort, men det mener bandet ikke kun er deres fortjeneste.

- Halvdelen kom måske for at se os, mens resten kom for at se åbningskoncerten på Orange Scene. Så det var spændende, om den anden halvdel ville gå eller blive. Man kan ikke se, om publikum på de bagerste rækker er glade, kun om de bliver eller går, siger Jens Skov Thomsen.

Men til de jyske drenges store fornøjelse blev langt de fleste hele koncerten.

- Det så godt ud fra scenen, specielt til nummeret You say yes, I say yes. Der så det vildt ud, da hele menneskemængden hoppede i takt som én stor masse. Det var så meget optur. Tomlen op over for publikum, siger forsanger Troels Abrahamsen.

Pludselig på Orange Scene

Det var et rørt Veto, ekstrabladet.dk mødte efter koncerten.

- Det, der ramte mig, var, at jeg selv stået blandt publikum og mine største idoler. Og pludselig stod vi der selv. Det er fantastisk, hvordan det har flasket sig, siger trommeslager Mads Hasager.

Op til koncerten mødte han faktisk et stort idol bag scenen.

- Jeg snakkede med trommeslageren fra Iron Maiden, som jeg siden barns ben har været stor fan af.

Iron Maiden var næste band på Orange Scene.

1 af 2 Det var et tæt publikum, der tog imod Veto klokken 18.00, da bandet gik på. Foto: Jakob Jørgensen
2 af 2 Efter en start med lydproblemer låsnede Veto mere op ved åbningskoncerten på Orange Scene. Foto: Jakob Jørgensen
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere