Roskilde: Falske billetter et lille problem

Der er falske billetter i omløb på årets Roskilde Festival, og ledelsen advarer på det kraftigste mod at købe billetter på gaden. Men problemet er mindre end tidligere

Roskilde Festivals-ledelsen afviser, at der er problemer med falske billetter - i hvert fald er problemmet mindre i år. (Foto: Jakob Jørgensen)
Roskilde Festivals-ledelsen afviser, at der er problemer med falske billetter - i hvert fald er problemmet mindre i år. (Foto: Jakob Jørgensen)

Der er festival og glade dage i Roskilde, men det kan blive en stor nedtur, hvis man vælger at købe sin billet på gaden. Der er nemlig falske adgangsbilletter i omløb.

Læs også: Pas på: Falske Roskilde-billetter i omløb

Fra festivalens side har man gjort alt for at dæmme op for plattenslagerne. På billetterne er der individuelle stregkoder, og der står navn på.

- Man skal tænke sig godt om, før man køber en billet på gaden. Vi understreger over for publikum, at de skal købe billetter de officielle steder. Hvis man køber en billet herude, så opfordrer vi til, at man ikke betaler, før billetten er godkendt ved indgangen, siger Peter Brangstrup, gruppeleder for adgang og billetter for festivalen.

Færre falske billetter i år
Peter Brangstrup slår samtidig fast, at problemet med falske billetter er langt mindre, end det tidligere har været.

- Der har været mindre end 10 personer, som er dukket op ved indgangen med falske billetter. Det er få i forhold til tidligere år, hvor der har været over 100 tilfælde, siger han.

Politiet er inddraget i sagen om de falske billetter, som angiveligt er blevet solgt på Roskilde Station, men de har ikke anholdt nogen.

- Vi har ikke set sælgerne af de falske billetter, men vi fortsætter med at holde øje, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet har desuden anholdt personer, som har kørt såkaldte pirattaxaer fra Roskilde Station til festivalpladsen. Her har de taget helt op til 350 kroner for en tur. En af chaufførerne har fået en bøde på omkring 3000 kroner.

Antallet af tyverier er også lavt i år i forhold til tidligere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere