Roskildes frontfigur er høj i en uge

Når Roskilde Festival i morgen og ni dage frem bestormes af tusindvis af festivalgæster, er det samtidig startskuddet til årets travleste (og sjoveste) uge for festivalens frontfigur

Alt tyder på endnu en Roskilde Festival med en velbesøgt badesø. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Alt tyder på endnu en Roskilde Festival med en velbesøgt badesø. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

TV: Glæd dig - så vild bliver Roskilde!

TV: Roskilde Festival får Danmarks vildeste svævebane

TV: Roskilde-fan: Bruger måned på at lave musehoved

Fra i morgen er det for en tid slut med familie, fritid og fine fornemmelser for Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde, der kan se frem til at stå til rådighed for pressen 24 timer i døgnet.

Ekstra Bladets musiksite - ekstrabladet.dk/musik - har fået bevilget 10 minutter til en snak med den travle kvinde, før det hele går løs.

Hvor meget regner du med at skulle arbejde i den næste uges tid?

- Jeg regner med at skulle arbejde 24/7. Det er rimelig konstant fra tidlig morgen til sent aften. Det er på samme tid både den travleste og den sjoveste uge på året. Når først Orange Scene er blevet sat op, kan man mærke, det sitrer i hele kroppen, og man bliver revet med af begejstringen, siger Christina Bilde.

Hvordan forbereder man sig fysisk og psykisk på en uge som den kommende?

- Nu er jeg i rimelig god fysisk form, men der indtræder faktisk en form for helt speciel magi. Man er 'høj' gennem hele perioden. Det er lidt det samme som festivalgæsterne, der bare kører derudaf for fuld tryk uden at mærke træthed, siger Christina Bilde.

Skal du sove i telt?

- Nej, jeg flytter herud og sover på handelsskolen tæt på vores kontorer, men jeg skal ikke sove i telt. Det er lidt ligesom at være på forretningsrejse. Det er meget bedre at flytte herud i stedet for at føle, at man også skal være tilstede derhjemme, når man alligevel har for travlt til andet end festival-arbejde. Festivalen slipper ikke en, og jeg kan heller ikke slippe festivalen, når jeg kommer hjem, siger Christina Bilde.

Bliver der overhovedet tid til at se familien?

- Min mand er meget begejstret Roskilde-fan, så jeg ser ham kun, når hans musikprogram tillader det, og i det omfang det passer med mit travle arbejdsprogram. Sidste år lykkedes det at ses en enkelt aften. Børnene så jeg en halv time om søndagen. Mine børn er 6 og 9, så de skal ikke på festival. De ved dog godt, hvad jeg laver, og min søn sagde den anden dag, at 'det er sejt at have sådan en mor som dig', siger Christina Bilde.

Roskilde Festival begynder i morgen lørdag den 25. juni, når portene til campingområdet åbner klokken 18.00.

Herefter følger fire dages warm up (opvarmning), før den udsolgte festival torsdag åbner for selve festivalområdet, og det officielle musikprogram begynder.

I år åbnes festivalens største scene - Orange Scene - af det danske elektrorock-band Veto.

Sidste band på Orange Scene er amerikanske Kings of Leon, der spiller søndag aften klokken 22.00.

Se hele spilleplanen HER

ekstrabladet.dk/musik er på pletten i Roskilde, hvor vi hver dag rapporterer fra Danmarks største og vildeste fest(ival).

ROSKILDE-VEJRET: Godt humør i Roskilde - Jubel over udsigt til godt vejr

ROSKILDE-VEJRET: Roskilde-klar? - Husk solcreme og badetøj

Se flere indslag fra sidste års Roskilde Festival her:

TV: Løbende pikke og patter på Roskilde

TV: Ragnarok i Roskilde: Vi går aldrig hjem

TV: Ædeflip på Roskilde: Spiser 7,5 dåser makrel på tre minutter

TV: Ny numseleg på Roskilde: Dejligt med maling i røven!

TV: Norske bikinipiger på Roskilde: Danske mænd er ækle

TV: Dødsdans: Se Motörhead-fans gå voldsamok på Roskilde

1 af 3 Fra på torsdag begynder musikken at spille på de store Roskilde-scener. (Foto: Klavs Bo Christensen/Roskilde Festival)
2 af 3 Christina Bilde er Roskilde Festivals talsperson. Et travlt job, der tidligere er blevet passet af Leif Skov og Esben Danielsen. (Foto: Thomas Lekfeldt)
3 af 3 Alt tyder på endnu en Roskilde Festival med en velbesøgt badesø. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere