X Factor-Sarah tager på musikefterskole

Den unge sangerinde vil fortsætte med at fokusere på musik. Og når musikefterskolen er overstået, vil hun på musikgymnasium

Der står musik på stort set alt, hvad Sarah foretager sig. (Foto: Mogens Flindt)
Der står musik på stort set alt, hvad Sarah foretager sig. (Foto: Mogens Flindt)

LÆS OGSÅ: Smuglyt til Sarahs single her

Årets vinder af X Factor, Sarah, var til sin sidste eksamen tirsdag og er nu færdig med folkeskolen. Næste stop er Oure efterskole, hvor hun vil tage 10. klasse på skolens musiklinje.

- Det er dejligt, at folkeskolen er slut. Jeg var blevet skoletræt og gad ikke det sidste stykke tid, fortæller sangerinden, der fik fire i sin sidste eksamen i engelsk.

- Jeg kunne have gjort det bedre, men jeg er tilfreds. Min kæreste holdt mig i ørerne, så jeg fik lavet noget, ellers havde jeg ikke fået fire, siger Sarah, der var væk fra skolen i to-tre måneder, mens optagelserne til X Factor stod på.

LÆA OGSÅ: Sarah svigter skolen

Til august starter Sarah på musiklinjen på Oure efterskole, og den skal danne rammerne om den unge sangerindes 10. klasse.

- Jeg skal på Oure og få de 10-taller, jeg ikke fik i folkeskolen. Jeg ved med mig selv, at jeg kan gøre det bedre. Og så skal jeg gennemtæve lidt musik, siger hun.

- Jeg har valgt en musikefterskole, fordi musik ligger mit hjerte helt tæt. Det er en ting, som skal blive ved med at være i mit liv. Så jeg har lagt planer langt forud, og alt handler om musikken. Den satser jeg fuldt ud på nu.

LÆS OGSÅ: X Factor-Sarah færdig med covernumre

Sarah har også udset sig et musikgymnasium, som hun håber at komme ind på næste sommer. Lige nu arbejder hun dog på en ny plade, der udkommer den 8. august, ugen efter hun starter på efterskole.

Det er også ugen efter, at Sarahs forlovede, Frederikke, rejser til USA i tre måneder, fordi hun har fået praktikplads som animator.

- Det bliver pisse hårdt. Det synes vi begge. Men hun skal opleve noget nyt, og jeg skal vænne mig til min nye skole. Lige nu tænker vi, at det bliver et helvede, men før vi ved af det, er hun hjemme igen, siger Sarah.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere