Sceneshow med whiskey og kvinder

De fem bands som ekstrabladet.dk/musik præsenterer på lørdag bruger alle tænkelige virkemidler for at tiltrække opmærksomhed

VillaDanmark synger - som navnet antyder - på dansk. (Pr-foto)
VillaDanmark synger - som navnet antyder - på dansk. (Pr-foto)

Det er fem meget forskellige bands, du på lørdag kan opleve på spillestedet Rust på Nørrebro i København, når Ekstra Bladets musiksite - ekstrabladet.dk/musik - endnu engang præsenterer fem nye, spændende danske bands for ét bands pris.

Blandt andet lover Nørrebro-bandet Primus Motor, at man kan se frem til 'et potent sceneshow med rock'n'roll, samvær, whiskey og kvinder'.

Arrangementet løber af stabelen lørdag den 18. juni klokken 20.00, og hele herligheden koster kun 80 kroner.

Nedenfor kan du klikke dig videre til de fem bands' hjemmesider, hvor du kan høre smagsprøver på deres musik.

Villa Danmark

VillaDanmark er et dansksproget poporkester, hvis musik er centreret om den gode melodi samt et tekstunivers som kredser om kærlighed og hverdagens op – og nedture.

VillaDanmarks kompositioner bevæger sig fra smukke harmoniske klangflader til mere rytmisk og synth-funderede numre. VillaDanmark består af seks rutinerede musikere alle med bopæl i København.

I front ses den karismatiske forsanger Johanne Ohnemus, hvis stemme spænder fra det fine og skrøbelige til det rå og upolerede.

Den stærke vokal og Johannes' karisma skaber en naturlig og intim forbindelse med publikum.

The Red Door

Et Rock band med inspirationer af Tim C og Foo Fighters.

Bandet blev dannet i 2009 og har lige siden gået efter at stå på de store rockscener.

Det må man sige, at de klarer godt. Bandet har lige spillet i Store Vega, hvor de vandt tredjepladsen i Emergenza-konkurrencen.

The Red Door er i topform, og er klar til at indtage Rust.

Primus Motor

Består af fire rødder fra Nørrebro, der med dansksproget rock vil frem på den danske musikscene.

Med en varm og kræsen guitarlyd, bærer de dig tilbage til 70' og deres umiddelbare levestil og rå kant.

Primus Motor er garanti for et potent sceneshow med rock'n'roll, samvær, whiskey og kvinder.

Nanny Nostoc

Rockbandet Nanny Nostoc er en gruppe på fire unge mænd, der spiller alternativ rock med masser af energi.

De har mange inspirationskilder som bl.a. Radiohead, Muse, The Killers og Placebo. Nanny Nostoc elsker at være på scenen og gør alt hvad de kan, for at give publikum en fed oplevelse til deres koncerter.

Det sidste stykke tid har de arbejdet på at lave en duet sammen med en sangerinde ved navn Julie.

Alfunks

Alfunks er dansk og engelsk sproget soul, med poppede tendenser, og funkede grooves.

Man skal ikke lade sig narre af Charlotte Bliddals lille størrelse, når hun med bandet udfolder sig med et frækt glimt i øjet om kærlighed, selvstændighed, livet og sex.

Der er krydderi til ørerne, og en lækker energi, som både kan vise sig i form af små intime fortællinger, eller i pulserende funkede hits med smæk på drengen - der bare giver dig lyst til at ryste din røv!

1 af 5 The Red Door. (Pr-foto)
2 af 5 Nanny Nostoc. (Pr-foto)
3 af 5 Alfunks. (Pr-foto)
4 af 5 Primus Motor. (Pr-foto)
5 af 5 VillaDanmark synger - som navnet antyder - på dansk. (Pr-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere