X Factor-Sarah færdig med covernumre

8. august kan landets Sarah-fans sætte sangerindens allerførste album på anlægget

Sarahs debutalbum kommer på gaden 8. august. X-Factor vinderen glæder sig til at synge sine egne numre. - Så kan jeg leve mig mere ind i det, mener den 15-årige sangerinde. (Foto: Kenneth Meyer)
Sarahs debutalbum kommer på gaden 8. august. X-Factor vinderen glæder sig til at synge sine egne numre. - Så kan jeg leve mig mere ind i det, mener den 15-årige sangerinde. (Foto: Kenneth Meyer)

Det er kun få måneder siden, at Sarah vandt X Factor, men allerede 8. august udkommer den unge sangerindes debutalbum. Og det indeholder ingen covernumre.

- Det bliver rigtig dejligt at synge sit eget, for så kan jeg leve mig mere ind i det. Jeg er mere tryg, og jeg kan gøre, hvad jeg vil med sangene, siger Sarah.

Læs: Smuglyt til Sarahs single her

- Men det er også underligt at se mit navn på en cd og at kunne gå ind på iTunes og downloade mine egne sange.

Numrene på albummet har hun ikke selv skrevet, men til gengæld har hun været benhård i til- og fravælgelsesprocessen.

- Jeg har valgt, hvilke sange jeg godt kan lide og sagt nej til dem, jeg ikke kan lide. Men jeg er ellers til meget slags musik, fortæller Sarah, der dog især lader sig inspirere af Michael Jackson og Elvis.

Læs: Sarah svigter skolen

- De bruger deres hjerte meget i det, de laver. De koncentrerer sig om det, og giver sig fuldt ud. Jeg vil vise, at jeg har mit hjerte med i det, jeg laver, siger sangerinden.

Læs: Sarah er Danmarks mest populære kendis

Hendes første single udkommer på fredag, men Sarahs Facebookfans har allerede fået lov at lytte til 28 sekunder af sangen, som hedder 'Okay'.

- Den handler om at acceptere sig selv, og at andre skal acceptere dig, fortæller Sarah og fortsætter:

- Det betyder rigtig meget for mig, fordi jeg selv gerne vil have, at folk acceptere mig som præcis den, jeg er, fordi jeg tør at være mig selv. Det er en rigtig stor del af mit liv og min hverdag.

Læs: X-Factor Sarah: - Jeg skal giftes

Mange af Sarahs Facebook-fans glæder sig meget til at høre resten af 'Okay', som hun optræder med for første gang på lørdag ved en koncert i Dragør.

- Det bliver rigtig dejligt og sjovt. Jeg håber, folk begynder at skrige, siger Sarah.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere