De Eneste To: Vi stopper

Simon Kvamm og Peter Sommer sætter samarbejdet på stand-by på ubestemt tid

De Eneste To sætter makkerskabet i bero (Foto: Anthon Unger)
De Eneste To sætter makkerskabet i bero (Foto: Anthon Unger)

Det er i den grad gået hurtigt for De Eneste To, siden deres album udkom i oktober sidste år.

De to venner Simon Kvamm og Peter Sommer røg hurtigt til tops på de respektive hitlister med nummeret 'Morten' og senere med deres anden single 'Jeg har ikke lyst til at dø.'

Men nu er det slut. Det fortæller d'herrer Sommer og Kvamm til ekstrabladet.dk.

- Planen er, at Grøn Koncert bliver vores sidste rigtige koncerter. Derefter stopper vi for denne omgang, fortæller Peter Sommer.

Læs også: Kvamm: Jeg er ikke til kram

Nye versioner på vej
- Vi kommer til at lave lidt sammen i ugerne bagefter, da vi vil lave nogle remix af vores sange med nogle forskellige danske kunsternere. Men så er det også slut, siger Simon Kvamm.

At den populære duo stopper, kan nok komme som lidt af en overraskelse, for da De Eneste To blev lanceret for et år siden, sagde de til Ekstra Bladet:

- Der skal jo nok være folk derude, der anskuer det, vi har kastet os ud i som et ’lille hyggeprojekt’, som vi hurtigt forlader igen for at vende tilbage til vores oprindelige musikalske rammer. Vi føler os dog ret overbeviste om, at vi har flere sange i os, og at vi vil blive ved med at finde kreativ næring i at gøre tingene på en anden måde end i Nephew og Peter Sommer Band.

Men det var altså den gang.

Tilbage til moderskibene
Det er dog ikke kontroverser i den duoen, der giver anledning til stoppet. Allerede fra dag ét var planen nemlig, at de to sangere skulle tilbage til der, hvor det hele startede.

- Vi skal tilbage til moderskibene, og det glæder vi os begge til at komme tilbage til det vi lavede før. Og personligt føler jeg mig virkelig inspireret og klar på at vende tilbage til Nephew, fortæller Simon Kvamm.

- At arbejde sammen med Simon har været nemt og befriende, og vi har virkelig fået det bedste ud af hinanden, siger Peter Sommer.

Læs mere: De Eneste To gjorde det eneste rigtige

Der kommer mere - om et par år
Begge sangere er dog indstillet på, at komme tilbage til gruppen De Eneste To på et tidspunkt, men hvornår de to bliver samlet igen, ved de endnu ikke.

- Førhen udgav man jo nærmest et nyt album hvert år, sådan er det jo ikke nødvendigvis mere, så hvornår vi får tid til at lave et nyt album ved vi ikke. Men det skal nok komme på et tidspunkt, siger Simon Kvamm.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J.J. Cale: 'Stay Around' (Because-album/Ude 26. april)
2.Steve Earle & The Dukes: 'Guy' (New West-album/Ude 29. marts)
3.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
2.Ladytron: 'Ladytron' (Ladytron-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen