Duran Duran udsætter Tivoli-koncert

Simon Le Bon har problemer med stemmen og det legendariske band kommer ikke til at spille i Tivoli 14. juni

Simon Le Bon har problemer med stemmen og Duran Duran kommer derfor ikke til Danmark i første omgang. (Foto: AP)
Simon Le Bon har problemer med stemmen og Duran Duran kommer derfor ikke til Danmark i første omgang. (Foto: AP)

Der er formentlig mange der havde set frem til Duran Durans koncert i Tivoli 14. juni, men nostalgikere med hang til firser-pop, kommer ikke til at se koryfæerne i første omgang.

Det engelske band har nemlig aflyst de første fem koncerter af deres Europa Tour - blandt dem koncerten i Tivoli. Aflysningerne skyldes at forsanger, Simon Le Bon, har problemer med stemmen, man håber, at han er klar til at genoptage touren i Helsinki lørdag 18. juni:

- Du har ingen idé om, hvor skuffede vi alle sammen er over, at vi ikke kan spille i den kommende uge. Vi har gået og håbet, mens vi har ventet på lægernes besked. Vi ved, hvad dette betyder for de fans, der har måttet rejse langt for at se os.

Værst for Simon
Men det er værst for Simon, som gør alt hvad han kan for at komme sig hurtigt. Vi føler os helt magtesløse over situationen, og det eneste vi kan gøre er at vente på, at Simons stemme heler. Vores håb er, at vi bliver klar til Helsinki. Vi kender ikke den nye dato for koncerten i Tivoli, men vi arbejder på at finde en, og vender selvfølgelig tilbage, når datoen er på plads, udtaler bandets bassist, John Taylor, i en pressemeddelelse.

Flg. datoer er aflyst:

Paris Grand Rex 10. juni

Haag ADO Kyocera Stadium 11. juni

Bruxelles Forest National 12. juni

København Tivoli 14. juni

Stockholm Cirkus 16. juni

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere