Medina: Mine fans tror, jeg er psykolog

Medinas fans forventer ikke kun sang - hun skal også redde verden og teenagerne med selvmordstanker.

Medina: Mange af mine fans tror, at jeg kan redde verden, og at jeg er psykolog.(Foto: Claus Bjørn Larsen)
Medina: Mange af mine fans tror, at jeg kan redde verden, og at jeg er psykolog.(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Massiv succes har resulteret i en massiv fanskare for Medina. For mange er hun dog andet og mere end blot et popidol, og sangerinden modtager lange mails fra teenagere, der råber om hjælp.

- Der er desværre nogle fans, der tror, jeg kan redde verden og er psykolog. For jeg får virkelig nogle massive mails nogle gange om teenagere, der tænker på selvmord, eller at deres veninder er ved at dø af bulimi, og jeg tænker: hvad fanden skal jeg gøre, afslører sangfuglen.

Medina, der har omkring 247.000 fans på Facebook, har sjældent tid til at svare, da hun ifølge eget udsagn ikke kunne lave andet, hvis hun satte tid af til det. Men nogle gange svarer hun dog.

- Til dem, som virkelig rammer mig, der sætter jeg mig ned og prøver at skrive, at man må prøve at finde det gode i sig selv på en eller anden måde, fortæller popidolet.

Men det er ikke alle mails, der havner i hendes inbox, hun får lov at se. Pladeselskabet sorterer nemlig først.

-Jeg bliver skånet for nogle ting, for jeg har et meget åbent hjerte, og jeg kan godt tage for meget ind nogle gange. Det er rigtig, rigtig hårdt. Jeg prøver at afskærme mig selv en lille smule for ikke at blive for påvirket af det.

Selvom Medina ikke ser alle henvendelser, forsøger hun dog stadig at påvirke de unge mennesker.

Sangerinden fortæller, at hun er meget opmærksom på for eksempel at skrive på sin fanside, at hvis man fokuserer på positiv energi, så får man også positiv tilbage.

- Der er meget at tænke på i forvejen. Og jeg har også mig selv, jeg har også et liv, en familie og veninder at tage mig af. Jeg kan ikke redde hele verden, men jeg kan prøve, siger hun.

- Jeg sender nogle budskaber ud så bredt som muligt på én gang. Det er min mission, siger Medina.

1 af 2 Den populære danske sangerinde Medina har 247.000 fans på sin Facebook.(Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 2 Medina: Mange af mine fans tror, at jeg kan redde verden, og at jeg er psykolog.(Foto: Claus Bjørn Larsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere