Medina dedikerer ny single til ekskæresten

Sangerindens nye single 'For Altid' handler om, at ekskæresten Mathias gør hende til et bedre menneske

Medina har dedikeret sin nye single til ekskæresten. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Medina har dedikeret sin nye single til ekskæresten. (Foto: Thomas Lekfeldt)

'Dig og mig for altid' synger Medina på sin nyeste single 'For Altid', men selv om den er dedikeret til Mathias, er de to ikke længere sammen. Det fortæller kilder til Ritzaus Bureau.

Teksten handler ifølge den populære sangerinde om, at hun har en mørk side af sig selv, men at Mathias, som hun nåede at være sammen med i halvandet år og stadig har et godt forhold til, kan se forbi det og få det gode frem.

Et bedre menneske
- Den handler om, at man møder en, der får dig til at ville blive et bedre menneske. Ønsket om forbedring, og at det rent faktisk sker. At der er en, der passer så godt på en, at man ved 'her kan jeg godt gøre det her'.

- Og det gør Mathias?

- Ja, for fanden i helvede, det gør han. Vi er gode til at kommunikere, og han har meget ro i sindet. Han er det sundeste menneske, jeg nogensinde har mødt.

Sund i hjertet
- Han er virkelig positiv og sund helt ind i hjertet. Han har et sundt sind. Han er god for alle og er et smukt menneske helt ind til knoglerne, siger sangfuglen.

Sangen blev til på Valentins Dag i år, da de to stadig var kærester.

- Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde købt nogen gave til Mathias. Og så skrev jeg sangen, så den er en gave til ham, fortæller sangerinden, der har lagt meget af sin sjæl i nummeret.

Som et gammelt par
- 'For Altid' symboliserer rigtig godt, hvordan jeg har det indeni. Den handler om, at selv om man kan føle sig rådden inden i nogle gange, at så vil det bare være 'dig og mig for altid' til trods for det hele, forklarer Medina og uddyber:

- Det er ligesom med et gammelt par, hvor den ene dør, og så dør den anden en uge efter, fordi det er de to for evigt. Det er så smukt. Det er stadig dem for evigt.

Medinas nye danske album udkommer til september.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen