SPOT Festival skudt i gang i regnvejr

Vejrguderne var hårde mod den stort anlagte SPOT Festival i Aarhus, der i går blev skudt i gang af blandt andre Teitur og Anders Lund Madsens musikalske sidekick Gustaf Ljunggren

Den årlige musikalske byfest i Aarhus blev skudt i gang torsdag aften. (Foto: Per Lange)
Den årlige musikalske byfest i Aarhus blev skudt i gang torsdag aften. (Foto: Per Lange)

Den aarhusianske musikfestival SPOT begyndte som en branchefestival, men har gennem årene udviklet sig til lidt af en folkefest.

I går blev festivalen officielt åbnet af bandet Our Broken Garden, der i dagens anledning blev gæstet af Anders Lund Madsens musikalske sidekick Gustaf Ljunggren, der spillede guitar til bandets 'kirkekoncert' i Aarhus Domkirke.

Dansk sommervejr
Udenfor på torvet gav Teitur og KT Tunstall koncert på en blokvogn, hvor de fik lige lovlig meget modspil af det triste danske 'sommervejr'.

De to singer/songwritere optrådte først hver for sig, men endte med at spille sammen.

I løbet af de næste dage vil en lang række bands og solister fra ind- og udland spille rundt om i Aarhus til festivalen, der har base i og omkring Musikhuset.

Fredagens hovednavne tæller blandt andet Niels Skousen, Lucy Love, Figurines og Oh Land.

Læs mere om festivalen og se hele programmet HER

0 kommentarer
Vis kommentarer