George Michael til Danmark

Stjernen afholder verdenspremiere i Herning, hvor han giver hele tre shows i sensommeren

George Michael - popveteranen på scenen i Aarhus anno 2007. (Foto: Henrik Schütt)
George Michael - popveteranen på scenen i Aarhus anno 2007. (Foto: Henrik Schütt)

George Michael er en meget populær mand i Danmark, og den 47-årige engelske popstjerne bliver næppe mindre elsket, efter han har valgt at afholde verdenspremieren på sit nye arenashow i Jylland.

Den kontroversielle og skandaleramte sanger med en fortid i Wham! optræder ikke mindre end tre aftener i Jyske Bank BOXEN i Herning - fans kan sætte krydser i kalenderen mandag 29. august, onsdag 31. august og fredag 2. september.

Ugen før går George Michael på scenen under mindre forhold i Prag, men de danske arrangører, ICO, siger til Ekstra Bladet, at premieren på selve arenashowet er i Danmark.

Eneste i Skandinavien
Koncerterne er de eneste i Skandinavien på turnéen, der er døbt 'Symphonica - The Orchestral Tour!'. Som titlen antyder, medbringer George Michael ikke blot sit band men også et symfoniorkester, der skal fosøge at give hitkataloget nyt liv.

På veteranens seneste turné - der i øvrigt blev annonceret som den sidste - oplevede mere end 150.000 danskere George Michael, der spillede to gange i Parken i København og to gange på NRGi Park i Aarhus.

Til koncerterne i Jyske Bank BOXEN vil der 'kun' blive solgt 12.000 billetter per aften. De sættes til salg for mellem 595 og 1495 kroner torsdag 19. maj klokken 10.00 via billetlugen.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen