'The Wall' i Parken - det bliver ikke større!

Lørdagens opsætning af Rogers Waters' klassiker i København er den mægtigste i verden

Roger Waters - legenden spiller for hele 62.000 danskere i år. (Polfoto/Michal Dolezal)
Roger Waters - legenden spiller for hele 62.000 danskere i år. (Polfoto/Michal Dolezal)

Der er ikke mindre end 118 koncerter på Roger Waters’ gigantiske verdensturné med Pink Floyd-mastodonten ’The Wall’.

Nummer 83 er i Parken på lørdag, og opsættelsen i København er såmænd den største på hele veteranens odyssé, der strækker sig over ni måneder.

47.000 publikummer vil være på plads i nationalarenaen, og det er omtrent tre gange så mange som sædvanligvis oplever ’The Wall’, der normalt opføres indendørs i arenaer, fordi showets avancerede teknologi kun fungerer optimalt i mørke.

- Vi kan rulle tag på i Parken, og det er derfor, at det er muligt at lave ’The Wall’ i stadionstørrelse i Danmark, siger Jacob Rossen, der er lokal produktionsleder for arrangøren Live Nation.

I surround sound
Allerede onsdag begyndte man at sætte scene-stilladser op i Parken, forklarer Jacob Rossen til Ekstra Bladet, og tidligt fredag tømmes de 35 trucks med udstyr, der kommer trillende ind fra Stockholm, hvor Waters spiller i aften.

Parkens udskældte akustik kommer på en hård prøve, for Pink Floyds 67-årige perfektionist benytter sig af surround sound, men Live Nation har i følge Jacob Rossen forberedt sig grundigt ved at bestille 30 stakke højttalere, der ekstraordinært bliver fordelt på tribunerne.

I går blev der via billetlugen.dk sat yderligere 1200 billetter til salg til showet i Parken. ’The Wall’ opføres også 13. juni i Herning foran 15.000 i Jyske Bank BOXEN, der er udsolgt.

LÆS OGSÅ: FLERE BILLETTER I SALG TIL 'THE WALL'

1 af 2 Rogers Waters - ved en mur i Mellemøsten i 2009. (Foto: AP)
2 af 2 Roger Waters - legenden spiller for hele 62.000 danskere i år. (Polfoto/Michal Dolezal)
0 kommentarer
Vis kommentarer