Han har kun tre album på cv'et, men nu skal den danske singer-songwriter Mads Langer have et internationalt gennembrud.
Skive-musikeren har netop været i Paris for at underskrive en kontrakt med Sony Music, der indebærer, at pladeselskabet lancerer de tre næste plader fra Mads Langer i hele verden.
- Det er en meget stor kontrakt. Jeg har fået det springbræt, der skal til for at kunne blive et stort navn internationalt. Nu handler det om at bidrage selv, lancere den rigtige plade - og held, sagde en glad Mads Langer til Skive Folkeblad i aftes, lige før han gik på scenen under Samsø Festival.
Mads Langer debuterede i 2006 med albummet 'Attention Please' - musikerens sidste album 'Mads Langer' udkom i 2009.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.