Dansk rockband på turné med Bon Jovi

Et forholdsvis ukendt dansk band er blevet hyret som opvarmning for Bon Jovi i Europa

The Breakers står muligvis overfor deres helt store gennembrud. (Pr-foto)
The Breakers står muligvis overfor deres helt store gennembrud. (Pr-foto)

Det københavnske band The Breakers er blevet kendte for at være kommet under vingerne på Bruce Springsteen-guitaristen ’Little’ Steven Van Zandt, men nu skal de snart ud på de helt store scener og bevise, hvad de kan præstere, når de i Europa skal være opvarmningsband for Bon Jovi.

Tjansen som opvarmning for Bon Jovi bringer The Breakers til blandt andet England, Tyskland, Finland, Kroatien, Grækenland, Østrig og ikke mindst Danmark, hvor Horsens lægger stadion til 19. juni.

Det oplyser kilder til Ekstra Bladets musiksite ekstrabladet.dk/musik. Bandets danske distibutionsselskab eller bandet selv kan dog endnu ikke bekræfte nyheden.

Nyt album i juni
The Breakers er 6. juni klart med nyt album. Pladen har været tre år undervejs og er optaget på spolebånd i Smashing Pumpkins-guitaristen James Ihas Stratosphere Sound-studie i New York og produceret helt ned i detaljen af den bandanaklædte ’Little’ Steven.

Albummet er desuden mikset af Bob Clearmountain - en af verdens bedste mix-producere, som har arbejdet for blandt andre Bruce Springsteen, The Rolling Stones, Bryan Adams og mange, mange flere.

1 af 3 Little Steven har i flere år taget sig kærligt af det danske band The Breakers. (Foto: Jan Unger)
2 af 3 Jon Bon Jovi er efter sigende personligt begejstret for danske The Breakers. (Foto: AP)
3 af 3 The Breakers står muligvis overfor deres helt store gennembrud. (Pr-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer