L.O.C. styrer for vildt!

HITLISTENYT: Rapperen scorer guld med 'Libertiner', mens meget omtalte Oh Land skuffer

Agnes Obel - scorer dobbelt platin for debutpladen. (Foto: Frank Eidel)
Agnes Obel - scorer dobbelt platin for debutpladen. (Foto: Frank Eidel)

L.O.C. understreger sin position som Danmarks mest populære rapper med 'Libertiner'.

Albummet spankulerer direkte ind på listens 1. plads efter 8107 købte Liam O'Connors femte udspil i nogenlunde eget navn.

Over 10.000 eksemplarer er bestilt af butikkerne, så der er allerede guld til gulddrengen.

Den jyske irers comeback-koncert i K.B. Hallen i København fredag 20. maj er i øvrigt tæt på at være udsolgt.

Åh nej for Oh Land
Oh Land alias Nanna Øland Fabricius har fået en del opmærksomhed i medierne og pæne anmeldelser i forbindelse med udsendelsen af albummet 'Oh Land', der dog skuffer noget kommercielt med en 5. plads efter beskedne 1562 investerede.

Pladen udsendes af giganten Epic/Sony i USA, hvor Oh Land er blevet omtalt af blandt andre Rolling Stone, New York Times og Billboard, og hun har også optrådt hos Letterman, men det bliver blot til en placering som nummer 184 på det amerikanske salgsbarometer.

Mere Obel og Adele
Agnes Obels 'Philharmonics' slippes løs i USA i april, og det går stadig bemærkelsesværdigt godt for københavneren på hjemmebane. Efter 24 uger på listen er hun nummer 3, og Obel har netop scoret dobbelt platin efter mere end 40.000 skiver er røget i handelen.

Adeles massive succes fortsætter i Storbritannien, hvor hun er på en 1. plads for 8. uge i træk med '21', der såmænd også topper i USA. Soulpopsangerinden er nummer 11 i Danmark og optræder i Store Vega i København 10. april - ja, der er for længst udsolgt.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Thomas tævet af børn

På dagen for 'X Factor'-finalen falder Thomas Ring fra en 2. til 6. plads med 'Wrong Side of the Daylight', der fristede 1310 af de millioner, som så ham hver fredag i fjor.

1 af 3 L.O.C. - der er kun få billetter tilbage til hans show i K.B. Hallen. (Polfoto/Jens Panduro)
2 af 3 Coveret til Adeles umådeligt succesfulde album, '21'.
3 af 3 Agnes Obel - scorer dobbelt platin for debutpladen. (Foto: Frank Eidel)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen