Sort Sol med tre guitarister

Det bliver overraskende som sekstet, at rockgruppen drager på comeback-turné

Sort Sol - fra venstre ses: Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Lars Top-Galia. (Foto: Anders von Greffelstejn)
Sort Sol - fra venstre ses: Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Lars Top-Galia. (Foto: Anders von Greffelstejn)

Sort Sol-medlemmerne Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved ledsages af hele tre håndlangere, når rockveteranerne tager på forårsturné.

Læs også: Sort Sol udsender kæmpe boks

Ganske overrumplende udvides orkesteret med ikke mindre end to guitarister - valget er faldet på Manoj Ramdas og The Adam (Olsson), der begge spiller i The Good The Bad. Ramdas har desuden optrådt med The Raveonettes, og det samme har Sort Sols nye bassist, Anders 'AC' Christensen.

Sort Sols oprindelige guitarist, Peter Peter, og bassist, Knud Odde, ønskede ikke at medvirke til comeback-koncerterne.

En væg af guitarer
Om baggrunden for at gå på scenen med to andre guitarister siger Top-Galia til Ekstra Bladet:

- Vi snakkede om, at vi gerne ville have en massiv væg af guitarer, og så kiggede Steen sådan lidt flabet på mig og spurgte, hvad jeg ville sige til, at vi havde to guitarister ud over mig selv. Det var sgu ret ok med mig!

Top-Galia forklarer tilsat vanlig entusiasme, at Sort Sol er godt i gang med at øve, og de har allerede 22 numre på repertoiret. Planen er at plukke skæringer fra alle bandets plader.

Udsolgt på hjemmebane
Sort Sols turné starter fredag 25. marts på Horsens Ny Teater, og der er kun få billetter tilbage til den koncert. Københavnernes show på hjemmebane i K.B. Hallen fredag 8. april er for længst udsolgt.

Sekstettens turbus kører videre ind i sommerlandet, og der er allerede offentliggjort koncerter på Skive Festival og Herning Rocker.

1 af 2 Sort Sols nye guitarister - Manoj Ramdas og The Adam (Olsson). (Polfoto)
2 af 2 Sort Sol - fra venstre ses: Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Lars Top-Galia. (Foto: Anders von Greffelstejn)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen