Fallulah løb med 100.000 P3 Guld-kroner

Hun hitter med musik til DR-serien ’Lykke’. Fredag blev hun forgyldt ved P3’s store musikprisuddeling

Fallulah havde i aftenens anledning valgt at iføre sig guldkjole. (Foto: Mogens Flindt)
Fallulah havde i aftenens anledning valgt at iføre sig guldkjole. (Foto: Mogens Flindt)

Da sangerinden Fallulah debuterede i februar 2010, blev det straks spået, at det ville blive hendes år.

Den helt endelige bekræftelse for denne spådom fik hun i aftes, da DR for 10. år i træk gav musikalske skulderklap ved uddelingen af P3 Guld.

- Jeg har ikke sovet hele natten af bare nervøsitet. Jeg forsøgte at se Twin Peaks for at falde i søvn, men det gjorde bare det hele endnu værre, fortalte Fallulah, før showet blev skudt i gang.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at Fallulah ikke havde spor grund til at være nervøs.

Hendes optræden med hittet 'Bridges' høstede massivt bifald fra salen, og da hovedprisen skulle uddeles, var det den 25-årige dansk-rumænske sangerinde med det borgerlige navn Maria Apetri, der kunne tage hjem fra Koncerthuset i DR Byen med de medfølgende rare 100.000 kroner i tasken.

Tidligere vindere af P3 Prisen har bedyret at bruge pengene på blandt andet lettiske ludere og kokain, men Fallulah har andre planer for den store check.

- De skal bruges på et lydstudie, så jeg kan indspille endnu mere musik. Men først skal jeg lige fatte, at jeg har vundet. Jeg har aldrig vundet noget som helst i hele mit liv, så det er helt uvirkeligt lige nu, sagde Fallulah til Ekstra Bladet umiddelbart efter sejren.

Fallulah har blandt andet gjort sig bemærket med numrene ’I Lay My Head’ og ’Bridges’ på P3 i løbet af det seneste år, og ’Bridges’ har endda været det mest spillede danske nummer på kanalen i 2010.

Derudover er det Fallulah, der har leveret kendingsmelodien til DR’s nye dramaserie ’Lykke’.

Favoritterne blev skuffet
Den mere hårdtslående del af musikbranchen fik også anerkendelse, da Volbeat for tredje gang blev valgt som ’P3 Lytterhittet’.

Dog måtte rockdrengene i bandet ’The Floor is Made of Lava’ gå tomhændede i seng.

Esbjerg-bandet var på forhånd af bookmakerne blevet udråbt som favoritter, men ingen af aftenens i alt fire priser fandt vej til deres øvelokale.

Fik du ikke set showet i aftes, er der mulighed for at se eller gense P3 Guld i løbet af weekenden.

Det bliver genudsendt på DR2 i dag kl. 22.55 og på DR1 søndag kl. 17.00.

1 af 2 Fallulah blev 100.000 kroner rigere og gav koncert fredag aften. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Fallulah havde i aftenens anledning valgt at iføre sig guldkjole. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J.J. Cale: 'Stay Around' (Because-album/Ude 26. april)
2.Steve Earle & The Dukes: 'Guy' (New West-album/Ude 29. marts)
3.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
2.Ladytron: 'Ladytron' (Ladytron-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen