På sin Facebook-side afslører den storsælgende rapper, at der nu er nyt på vej fra ham inden for en overskuelig fremtid.
Albummet, der udgives den 14. marts, har fået titlen 'Libertiner', men allerede den 7. februar kan den første single 'Ung For Evigt' høres på de danske radiostationer.
Det kommende album bliver det femte soloalbum fra L.O.C., der til daglig lystrer det borgerlige navn Liam Nygaard O'Connor.
Om sit kommende album fortæller L.O.C. på sin hjemmeside:
- Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastisk afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det synspunkt, at selvdestruktiv er det nye glad.'
På rapperens hjemmeside kan man desuden se en video-teaser for albummet.