Bamse kan blive en dansk Elvis

Interessen for Flemming 'Bamse' Jørgensens musik vil blive endnu større efter hans død

Flemming 'Bamse' Jørgensen bliver spået til at sælge endnu flere plader efter sin død.(Foto: Jesper Stormly Hansen)
Flemming 'Bamse' Jørgensen bliver spået til at sælge endnu flere plader efter sin død.(Foto: Jesper Stormly Hansen)
Flemming ’Bamse’ Jørgensen var en af Danmarks bedste sælgende popsangere, mens han levede med et salg på mindst tre millioner plader og en karriere, der aldrig nåede at dykke.

Efter sin død har manden bag hit som ’Vimmersvej’ og ’I En Lille Båd Der Gynger’ mulighed for at blive endnu større.

Det vurderer Jens Ove Friis, direktør for pladeselskabet RecArt, som før jul var i fuld gang med at lægge nye meter til Bamses karriere.

– Jeg har indtil nu skudt den tanke fra mig. Det er jo ikke bare en topartist, men også en rigtig god ven, som er død. Men skal jeg tage munden fuld, så har Flemming – på dansk – potentialet til at blive lige så stor som Elvis, vurderer Jens Ove Friis, som godt kan se for sig, at interessen for Bamses musik vil ’booste’ efter hans død.

Har mange kvaliteter
RecArt-bossen ser flere paralleller til ’The King’, der også havde sin styrke som fortolker og nåede bredt ud med sine sange.

– Jeg tror, mange først for alvor vil opdage Flemming nu. Det er i hvert fald 100 procent sikkert, at han vil blive stående, mener Jens Ove Friis.

Det er musikjournalist og forfatter Torben Bille enig i.

– Jeg er enig i, at Bamse har mange kvaliteter. Men ligesom man skal lade være med at nedgøre ham, så er der ingen grund til at ophøje manden. Det ville han ikke selv bryde sig om, siger Torben Bille, der dog vurderer, at der er gode chancer for at holde liv i Bamses sange.

– Det er der, hvis man pakker hans bagkatalog ordentligt. Med det mener jeg undgår at give nye udgivelser med Bamse et discountpræg, lyder rådet fra Torben Bille, der betegner sangerens diskografi som ’ujævn’.

En velhavende Bamse
Torben Bille deler Bamses karriere i to spor. Bamses Venner, der har givet smør på brødet, og artistens solokarriere i de sidste 10-15 år med et højdepunkt i pladen ’Stand By Me’.

’Stand By Me’ med kopiversioner af især amerikanske klassikere blev udsendt i 1999 og har solgt i 230.000 eksemplarer til dato.

– Det er enorme tal, og det er karakteristisk for Bamse, at han aldrig har oplevet nedture. Han blev ved med at sælge mange plader og have succes til koncerter og i hallerne, siger Jens Ove Friis.

Torben Bille mener, det er Bamses kvaliteter som ’en stor vokalist’, der kan sikre ham evig hæder og ære. Den store mands begrænsning er efter Billes mening, at han ikke som solist evnede at gøre ’moderne, danske sange til sine egne’.

Et overblik over Bamses indtjening som orkesterleder, sangskriver og solist er umuligt at skaffe sig med den jungle af pladeselskaber, der har haft ham i stalden. Også for Jens Ove Friis.

– Men det er unfair, hvis han ikke er meget velhavende, siger Jens Ove Friis.

Jeg tror, mange først for alvor vil opdage Flemming nu

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen