Ingen stor fed jul til Viskinde

SKÆV JUL - KAPITEL 14: Den tidligere Big Fat Snake-guitarist og sangskriver, Peter Viskinde, har så travlt med at lave musik, at der ikke bliver tid til at holde jul

Rockmusikeren Peter Viskinde bekymrer sig ikke synderligt om juletraditioner. (Foto: Ole Frederiksen)
Rockmusikeren Peter Viskinde bekymrer sig ikke synderligt om juletraditioner. (Foto: Ole Frederiksen)

Mens de fleste andre holder fri, tager i kirke eller pynter juletræ 24. december, har den travle musiker Peter Viskinde valgt at dreje på knapper og spille guitar i et musikstudie – langt fra andesteg og rødkål.

– Jeg er i studiet med mit nye live-album, og vi er kommet lidt i tidnød. Albummet skal være færdig 1. februar, og det kan ikke udsættes, så der bliver sandsynligvis overhovedet ikke tid til at holde jul, siger Peter Viskinde til Ekstra Bladet.

Skulle der mod forventning blive tid til en bid julemad, har den travle musiker dog alligevel en invitation i baghånden.

Skal være færdig
– Vi er ikke færdige med at redigere endnu, så jeg ved ikke hvor meget, vi kan nå inden 24. december. Men skulle der blive tid tilovers, spiser jeg lidt almindelig julemad sammen med min mor og min bror, siger Peter Viskinde.

Traditioner er dog ikke noget, der betyder meget for Viskinde, og han har intet imod at arbejde på årets helligste helligdag.

– Skulle det blive juleaften, så bliver det juleaften. Forstået på den måde, at de der traditioner omkring jul – dem tager jeg ikke så nøje. Jeg synes, at det arbejde, jeg har gang i, er vigtigere end at fejre juleaften. Albummet skal død og pine være færdigt, og det er det eneste, der optager mig lige nu, siger Peter Viskinde.

Pizza eller burger
Julemenuen i pladestudiet er endnu ikke fastlagt, så det kan ende med både pizza og burger eller noget andet takeaway.

– Jeg går som sagt ikke så meget op i alt det der, men jeg tror nu godt, jeg kan afsløre, at den nok ikke ligefrem kommer til at stå på julemad i studiet, siger Peter Viskinde til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.