Fire års Nik & Jay-tørke er slut

Pop-drengene i Nik & Jay er efter fire års pladepause på banen igen med et nyt album

Jannik B. Thomsen og Niclas Genckel Petersen - bedre kendt som duoen Nik & Jay - vender tilbage. (Foto: Martin Høien)
Jannik B. Thomsen og Niclas Genckel Petersen - bedre kendt som duoen Nik & Jay - vender tilbage. (Foto: Martin Høien)

Spekulationerne har været talrige. Nogle troede, at bling bling-drengene ville stoppe karrieren, mens andre rygter gik på, at de var flyttet til USA.

Nu viser det sig imidlertid, at indspilningerne til deres fjerde album er i fuld gang sammen med de faste producere Jon og Jules.

Albummet udkommer 26. april 2011. Første single udsendes 28. februar og hedder 'Mod solnedgangen'.

Du kan i øvrigt opleve Nik & Jay i dag i den sidste 'Boogie'-udsendelse nogensinde. Det sker på DR1 klokken 15.30.