Annonce:
Annonce:

Shubberne duer igen

Michael Bundesen og Michael Hardinger blev uvenner, men det var ikke i ret lang tid

Michael Bundesen og Michael Hardinger  var sammen i 24 år i Shu-bi-dua. (Foto: Morten Langkilde)
Michael Bundesen og Michael Hardinger var sammen i 24 år i Shu-bi-dua. (Foto: Morten Langkilde)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

- Det er svært at forestille sig, hvad man ellers skulle have lavet, lyder det nærmest beskedent fra Michael Bundesen.

Efter næsten en menneskealder med Danmarks nationalorkester, Shu-bi-dua, og et pladesalg på 'den gode side' af seks millioner eksemplarer, har det bestemt også vist sig at være en god ide i sin tid at droppe jurastudierne og dj-tilværelsen i DR til fordel for popmusikken.

Ligeledes for hans makker fra starten af bandet i 1973, Michael Hardinger. Efter shubbernes første single,'Fed Rock', var han egentlig flyttet til Italien for at være rejseleder i Rimini-området, og han havde det 'skidegodt med lejlighed, bil og det hele' og havde slet ikke forestillet sig at skulle vende hjem igen.

Annonce:

- Men så begyndte 'Fed Rock' at sælge, og de andre ringede ned og sagde, at jeg hellere måtte komme hjem. Det gjorde jeg så, da sæsonen var slut, og vi lavede 'Stærk Tobak'. Den solgte også, og så kørte det, siger Hardinger.

Harmonien genvundet
Han er hjemme fra USA, hvor han har boet i mange år, i anledning af de nye Shu-bi-dua-bokse - én med de ni første, én med de ni næste - og den store boks med det hele, plus filmen 'Den Røde Tråd', som i den grad fik tæsk af anmelderne.

Så slemt var det, at shubberne opgav at lave efterfølgeren, som Bundesen og Hardinger ellers havde været sammen om at skrive manuskriptet til.

- Det var en perle af et manuskript, men det danske folk sagde nej. 'Det gør I bare aldrig mere', lød det, griner de to hoved-shubber, som tydeligvis har genfundet harmonien, selv om Hardinger har fastholdt sin position som ude af bandet.

95 procent idyl
Dengang for 13 år siden, da han sagde farvel til Shu-bi-dua efter 24 år, var stemningen knap så hjertelig. Den tidligere keyboardspiller, Jørgen Thorup, har i sin bog, 'Femten år med Shu-bi-dua', beskrevet bruddet, der ifølge ham hang sammen med Bundesens konservative kontrol over bandet.

'Sjov, det er noget, jeg har i fritiden', citerer Thorup Hardinger for at have sagt i tourbussen ugen før, han sagde farvel i 1997.

Annonce:

- 95 procent af tiden i Shu-bi-dua var idyllisk, fem procent var ikke, men i kreative processer opstår der altid uenigheder, og jeg følte, at min rolle var ved at være udspillet. På det tidspunkt havde jeg allerede købt hus i USA og fløj frem og tilbage. Så besluttede jeg, at tiden var inde til at stoppe.

- Det fremgår af Thorups bog, at I alle sammen var sure på Bundesen?

- Thorup havde sine problemer, og det skrev han så om. Det er i orden. Men Bundesen og jeg har kendt hinanden siden '71, vi har boet sammen og lavet 17 album sammen (der er et, jeg ikke er med på), og det er der vist kun Jagger & Richards, der kan måle sig med i hele verden.

Bundesen:

- Vi har haft vores ture, men sådanne gamle slægtsbånd og venskaber, vi har, kan man ikke pille ved på den måde. Vi ser stadig hinanden, har det hyggeligt og griner rigtig meget.

- I kan jo så selv skrive bogen om Shu-bi-dua?

- Vi har faktisk fiflet med tanken, og vi burde også gøre det. Det kunne blive en sjov bog med alle de vanvittige oplevelser, vi har haft.

- Hvor længe var I om at begrave stridsøksen dengang?

Annonce:

- Det tog 14 dage. Vi sad på en cafe og snakkede, og I fortalte, at I havde fået Ole Kibsgaard med i stedet for mig. Det var fint. Jeg ville helst ikke, at det betød slut for gruppen, at jeg gik ud, siger Hardinger.

- Det hele stod da og rystede på det tidspunkt. Jeg var også meget usikker. Men sådan er det jo, når en af grundpillerne forsvinder, men Ole har vist sig at være en værdig afløser for Hardinger, siger Bundesen, der lover et album med nye sange til næste efterår.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: