Fuglefunk eller ornitologisk acid

Vingeskudt vanvid eller vidunderligt vinderkoncept. Læs interviewet med manden, der har opfundet fuglefunk og se samtidig Dans & Lærs musikvideo 'Skade'

Manden bag Dans & Lær. Den svært fugleinteresserede guitarist og komponist Bjark Søballe. (Pr-Foto)
Manden bag Dans & Lær. Den svært fugleinteresserede guitarist og komponist Bjark Søballe. (Pr-Foto)

Han er morderlig flink, ham fuglefyren. Og så er han typen, der rent faktisk kan finde på at bruge ord som netop 'morderlig'.

Bjarke Søballe er vokset op på Fyn, hvor hans enorme interesse for vores flyvende og fjedrede venner blev grundlagt - og siden skulle danne grundlag for bandet Dans & Lær, der spiller frisk funk tilsat ornitologisk acid i form af et samplet kasettebånd med 'Havens fugle' fra 1968.

- Det er mest ret alvorligt, selv om jeg godt er klar over, at der er et humoristisk element. Men musikken er samtidig ultrakonkret. For eksempel ved at både den store flagspættes og gulspurvens sang bliver efterfulgt af en tilsvarende trommerytme.

SE MUSIKVIDEOEN TIL NUMMERET 'SKADE'

- Men det er ikke en joke. Det er fordi, jeg virkelig er begejstret for fugle. Der er et ærlighedsdogme, som er styrende for musikken.

- Hvilken fugl holder du mest af?

- Hvis jeg skal udpege én, er det nok gulspurven. Det var den første fugl, jeg lavede musik til. Den siger 'en-to-tre-fire-fem-seks-syyyyv'. Den viste mig, at det kunne lade sig gøre. Den er en utrolig kløgtig melodi, og den eneste variation er, at den enten går op eller ned på 'syyyv'. Det er fantastisk. Og så er det sådan en rigtig sommerhusområde-fugl. Den symboliserer en for mig grundlæggende sorgløshed.

Alle fugle er okay - også duer
-
Er der så en fugl, du virkelig ikke bryder dig om?

- Nej, jeg ved godt, at mange kalder byduer for luftens rotter og sådan. Men nej, selv om nogle fugle er mere fantastiske end andre, er der ingen, der generer mig.

- Hvordan følger man op på en plade med dette fugletema. Ved det andet album er overraskelseselementet vel noget mindre?

- Jeg ved ikke, om der kommer en fugletoer. Det må tiden vise. Men det har jo på intet tidspunkt handlet om at skaffe os mest mulig opmærksomhed. Vi spiller det, fordi vi holder af det.

- Hvor mange gange er du blevet spurgt om, hvorvidt du har pip i låget?

- Måske et par gange. Altså, der hæfter sig jo en utrolig metaforik til fugle.

Jeg er en dompap
- Ved man mere om fugle, når man har været til koncert med Dans & Lær?

- Den vil jeg vove at påstå. Jeg har oplevet, at rigtig mange fortæller, at de nu har fundet ud af, 'at det er ugleunger, jeg kan høre foran mit sommerhus', eller 'at det er allikker, der siger sådan', og 'skaden der vækker mig om morgenen.'

- Hvis du var en fugl, hvilken fugl ville du så være?

- Jeg tror, jeg ville være en dompap. Den er lidt rund i det og forekommer ret tilforladelig. Den har et ret kraftigt næb. Det er nok mit bedste svar ...

- Er du mest til Mette Fugl eller Iben Hjejle?

- Helt klart Mette Fugl. Ikke på grund af navnet, men hun er jo en institution. Jeg ville gerne have, at Mette Fugl kom til en af vores koncerter.

Fugle fylder fremtiden
- Ser du mest dig selv som Kurt Ravn eller Michael Falch?

- Det må være en Kurt Ravn. Han var jo 'Røde'. Han er jo et mordeligt herligt stykke kunstner. Jeg vil have nemmere ved til en familiefest at sidde ved siden af Kurt Ravn. Jeg tror, vi vil have mere at snakke om.

- Hvorfor blev du ikke ornitolog?

- Jeg tror faktisk ikke, at det er en beskyttet titel, men hvis jeg havde kunnet læse til det, havde jeg nok også gjort det. Man kommer det dog næppe nærmere end biolog.

- Hvad vil dubeskæftige dig med, når du er træt af autografskrivning og sexhungrende teenagepiger?

- Det er jeg vist allerede på mandag. Men jeg vil elske at beskæftige mig med fugle på en eller anden måde. For tiden for fuglefunk hører nok op en dag. Det er heller ingen guldgrube, siger Bjarke Søballe, der bor i Wandsworth Common i det sydlige London, hvor der - som han siger - er masser af spændende fugle at se på.

Og vistnok også en kæreste.

Læs mere om Dans & Lær

1 af 2 
2 af 2 Manden bag Dans & Lær. Den svært fugleinteresserede guitarist og komponist Bjark Søballe. (Pr-Foto)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen