Søren Huss udgiver sin solodebut-plade 'Troen & ingen' på Universal Music mandag 18. oktober
Efter tre succesfulde albums med Saybia, måtte Søren Huss trække sig væk fra musiklivet, da moderen til hans datter Ronja blev ramt af en svingende lastbil og dræbt på stedet i vejkrydset ud for parrets lejlighed på Toftegårds Plads.
Mange har næret tvivl om, hvorvidt Søren nogensinde ville have overskud til at genvinde fodfæstet som en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere, men nu er han klar med et album med 11 dybt personlige sange.
Albummet med titlen 'Troen & ingen' er Søren Huss' første album på dansk. Det er indspillet i A Kind of Eden i Køge og Medley Studiet, på Vesterbro.
Den første single fra albummet hedder 'Et hav af udstrakte hænder' og kan allerede nu købes på iTunes og høres i radioen.
I november er Søren Huss klar til at præsentere sit nye album live. Det kommer til at foregå følgende steder:
18/11 Odense, Magasinet
25/11 Aalborg, Studenterhuset
26/11 København, Vega
27/11 Århus, VoxHall
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.