Bono, du som er i himlen

Som optakt til aftenens brag i Horsens var 400 kirkegængere søndag eftermiddag samlet til U2 gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke i Horsens

Sognepræst Jørgen Lasgaard er ikke bange for at tage rockmusikken ind i kirken. Søndag holdt han U2 gudstjeneste i Horsens forud for aftenens koncert på Casa Arena. (Foto: Claus Bonnerup)
Sognepræst Jørgen Lasgaard er ikke bange for at tage rockmusikken ind i kirken. Søndag holdt han U2 gudstjeneste i Horsens forud for aftenens koncert på Casa Arena. (Foto: Claus Bonnerup)

U2's sange blev søndag eftermiddag løftet op til de helt øverste luftlag, da den århusianske sognepræst Jørgen Lasgaard og U2 kopibandet U2only, holdt gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke i Horsens.

Omkring 400 kirkegængere glemte for en stund fadøl og solskinnet ude på torvet for at fordybe sig i Bono's tekster.

U2 præsten Jørgen Lasgaard har i ti år turneret med U2only for at udbrede både kendskabet til folkekirken og U2.

- Det hele startede for 20 år siden, da en gruppe unge ville spille 'Pride' under en ungdomsgudstjeneste i Gellerup kirken i Århus. Jeg spurgte, om de ikke kunne lave noget med mere substans, men da jeg hørte det, forstod jeg, at Bono's tekster bl.a. handler om at følge Jesus, siger Jørgen Lasgaard, da ekstrabladet.dk møder ham før gudstjenesten i Horsens.

- Og da jeg i 1998 var på studieorlov, fik jeg mulighed for at fordybe mig i teksterne, da Folkekirken betalte mig for at høre U2 hjemme i kælderen.

Jørgen Lasgaard er til daglig sognepræst i Sct. Pauls kirken i Århus, men siden 1999 har han ca. tre gange om året holdt U2 gudstjenester.

- Jeg fandt ud af, at U2 nærmest har spillet om alt, jeg har lavet i forbindelse med min teologi, og derfor bruger jeg U2 som medie eller middel til ramme et bredere publikum. For som jeg plejer at sige, så håber jeg ar ramme alle unge under 65, siger Jørgen Lasgaard.

Selv om rock og kirke ikke er den mest oplagte cocktail, så har Jørgen Lasgaard ikke haft negative oplevelser med sine koncerter.

- Jeg tror, jeg har fået ét hadebrev, men det var fra en mand, som stadig synes, at Jerry Lee Lewis er fanden selv.

Jørgen Lasgaard har sammen med to andre danske præster taget U2 til sig, men på verdensplan fortolker mange hundrede præster U2's tekster i deres gudstjenester.

- Jeg ved, at U2 er klar over, vi bruger deres tekster, og da jeg var til en akademisk konference i USA med U2's tekster, sendte de en hilsen via Bono's gode ven, Neil McCormick, som deltog i konferencen, fortæller Jørgen Lasgaard.

Den århusianske præst har to gange tidligere set U2 live, og han glæder sig naturligvis til aftenens koncert i Horsens.

- Det bliver spændende at se dem spille foran et så lille publikum (35.000, red.). Det plejer at være det smukkeste og mest æstetiske jeg har oplevet, så smukt, at jeg næsten ikke kan rumme det, siger Jørgen Lasgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere