Eventyrlig sejr i Roskildes nøgenløb

Sidste års vinder - med det eventyrlige navn Hans Kristian Andersen - generobrede titlen som nøgenløbets konge. Han var dog ikke helt tilfreds med sin diller, som han mente så lille ud under løbet

Flere tusinde mennesker var mødt frem for at se på de i alt 30 deltagende mænd og kvinder. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Flere tusinde mennesker var mødt frem for at se på de i alt 30 deltagende mænd og kvinder. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Se GALLERI fra årets nøgenløb HER

Præcis klokken 13.00 i dag gik det vilde nøgenløb, og øverst på podiet endte igen i år hurtigløberen Hans Kristian Andersen. I kvinderækken hedder vinderen i år Anna.

- Jeg er utrolig stolt over at have generobret den ærefulde titel, men jeg synes, min diller så lidt lille ud under løbet, siger den stolte vinder Hans Kristian Andersen, der tidligere har udtalt, at han går efter at vinde titlen 12 år i træk.

Trods sin erfaring kom han dog ikke helt uskadt gennem løbet. Han fik på et tidspunkt under løbet en dyb flænge i knæet og måtte efterfølgende behandles af festival-samaritterne.

Og med to titler under bæltet på to år, må man sige at den målsætning forløber ganske fint indtil videre.

Tidligere danmarksmester
Hans Kristian Andersen er tidligere danmarksmester i 400 meterløb, hvilket er tæt på den distance, man løber under Roskildes nøgenløb.

Den dygtige nøgenløber har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at vindmodstanden er en sublim hjælp under et nøgenløb, da det hjælper behændigt til med at afkøle den nøgne krop.

Vigtig vandgrav
Det traditionelle nøgenløb var i år lidt mindre traditionelt, end det plejer. I år var ruten nemlig for første gang udstyret med en vandgrav, som de nøgne top-atleter skulle forcere i deres jagt på hæder og ære og ikke mindst en gratis billet til næste års festival.

Der var dog ikke mulighed for drukneulykker, da vandgraven var blot 30-50 centimeter dyb og målte måle fire gange fire meter. Men det viste sig hurtigt, at det krævede en veludviklet nøgenløbsteknik at forcere graven uden at blive alt for forsinket i jagten på de vigtige sekunder.

Løbets arrangører fra Roskilde Festivalradio, havde på forhånd lovet, at årets løb ville blive det mest spektakulære siden løbet for første gang blev afholdt i 1998. Og den forudsigelse levede dagens nøgen-inferno til fulde op til.

1 af 4 Vandgraven skabte dramatik under dette års nøgenløb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 4 Årets vinder med sin præmie. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
3 af 4 
4 af 4 Flere tusinde mennesker var mødt frem for at se på de i alt 30 deltagende mænd og kvinder. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere