Danske skønheder sang for Haiti

Smukt: Ida Corr, Julie Berthelsen og Karen Rosenberg er alle med på indspilningen af spritny støttesang for ofrene i Haiti

Ida Corr spredte god stemning i studiet på Vesterbrogade i København. (Foto: Kristian Holm / www.kristianholm.com)
Ida Corr spredte god stemning i studiet på Vesterbrogade i København. (Foto: Kristian Holm / www.kristianholm.com)

Årsagen var gravalvorlig. Jordskælvet på Haiti har sendt tusindvis af mennesker i døden og gjort hundrederusinde af mennesker hjemløse i det i et land, hvor mere end 75 procent af befolkningen lever under FNs fattigdomsgrænse.

For at støtte disse mennesker er en række af danmarks største navne inden for musikken og skuespillet i færd med at indsynge nummeret med den noget atypiske titel ' Skrøbeligt fundament', som er skrevet af Sys Bjerre og Søren Mikkelsen.

Stemningen har dog været alt andet end trykket i Medley Studiet på Vesterbrogade i København, som mest af alt lignede en musikalsk Hovedbanegård, hvor det ene store navn har afløst det andet for at give deres populærmusikalske bidrag til en katastrofe, der 12. januar indtraf mange tusinde kilometer væk og lammede især Haitis hovedstad Port Au Prince.

Lynproduceres
Da ekstrabladet.dk gæstede det kaotiske studie, var vi så heldige, at det netop var mens tre af Danmarks absolut smukkeste sangerinder skulle give deres vokale bidrag.

Således dukkede henholdsvis Ida Corr, Julie Berthelsen og Karen Rosenberg op i nævnte rækkefælge. Og fælles for dem alle var et stærk følelse af, at ville gøre noget for alle disse mennesker i nød.

Helt knust
- Det er vigtigt at gøre, hvad man kan, når der opstår de her situationer. Der er det mest ødelæggende overhovedet, når man ser de her mennesker, der bare har mistet alt - famillie, venner og hjem. Jeg var da helt knust, lige som alle andre sandsynligvis har været, sagde Ida Corr.

- Det værste har været at se de her børn, der har mistet forældre og lider. Det er der jo ingen i verden, der vil være vidne til. De skal bare hjælpes hurtigst muligt.

Og selve sangen er en god måde at gøre det på, mener Ida.

- Det er et rigtig sødt nummer. Teksten er rammende, og melodien er skøn. Den er let at synge med på. Jeg forstår godt, at man kan blive lidt kliche-ramt af alle de her hjælpesange. Men det er fantastisk, at der er nogen, der tager teten, for hver en krone gør virkelig en forskel for de her mennesker.

Uvirkeligt
- Man må hjælpe, hvor man kan. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan det er, uanset hvor mange billeder man ser. Alle de lugte og lyde og lidelser, der omgiver de mennesker, der er i katastrofen.

- Det er jo meget paradoksalt, at man så bare sidder derhjemme og drikke sin chai-te og ser det her, lød det fra Karen Rosenberg, der tilføjede, at det samtidig har været livsbekræftende at se, at der stadig bliver reddet levende mennesker ud fra ruinerne.

- Det er på en eller anden måde så uvirkeligt.

Stemmen knækkede over
Julie Berthelsen er i forvejen meget aktiv for blandt andet Red Barnet. Og hun skulle da heller ikke tænke sig om ret længe, før hun sagde ja til projektet.

- Jeg kunne desværre ikke være en del af tsunamisangen, så derfor føles det også rigtig godt at kunne være med til at hjælpe denne gang. Jeg kunne lige med nød og næppe presse det ind i kalenderen, sagde Julie, der i samme aften skulle give koncert i Sønderjylland.

- Man føler sig så magtesløs, når man ser det her. Man bliver nødt til at træde til, alle steder, hvor man kan, sluttede sangerinden, hvis stemme knækkede et øjeblik over ved tanken om de mange døde, før snakken faldt på selve sangen.

- Det er skøn sang og en dejlig melodi. Den har en tekst og en melodi, der fænger, så jeg håber selvfølgelig det bliver et meget stort hit, der samler en masse penge ind.

Blandt de mange andre danske kunstnere, som medvirker på sangen, der efter lynhurtig produktion er klar til radiostationer på mandag, finder man Lina Rafn, Marie Askehave, Basim, Peter og June Belli, Breum, Laura Bro, Nicholas Bro, Sarah-Sofie Boussnina, Medina, Nikolaj Coster Waldau + Nukaka, Mille Dinesen, Signe Egeholm, Iben Hjejle, Jooks, Simon Juul, Mia Lyhne, Cyron Melville, Bryan Rice, Thomas Villum og Lisbeth Østergaard.

1 af 4 Karen Rosenberg i studiet. (Foto: Kristian Holm)
2 af 4 Julie Berthelsen kom lige ind med toget fra Odense, før turen gik videre til Sønderjylland. (Foto: Universal)
3 af 4 Infernal-sangerinden Lina Rafn er en af de mange danske kunstnere, der er med på støttesangen. (Foto: Universal)
4 af 4 Ida Corr spredte god stemning i studiet på Vesterbrogade i København. (Foto: Kristian Holm / www.kristianholm.com)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen