Ny single fra Kashmir

Det er fire år siden, Kashmir sidste gang udgav et album, men til februar sker det igen. Som forløber for albummet smider Kashmir i dag en spritny single på nettet

Kashmir bliver pladeaktuelle igen i begyndelsen af det nye år. (Pr-foto)
Kashmir bliver pladeaktuelle igen i begyndelsen af det nye år. (Pr-foto)

Efter fire års pladepause, kunstudstillinger og et lille sidespring på modersmålet nærmer det sig atter Kashmir-tid.

Bandets sjette studiealbum bliver udgivet første februar 2010, men allerede i dag rammer førstesinglen ’Mouthful of Wasps’, hvor sangerinden Oh Land har udlånt sin stemme til kor, radiobølger og downloadtjenester.

Om titlen forklarer forsanger Kasper Eistrup:

– ’Mouthful of Wasps’ er et billede på den aggressive og bidende ordstrøm, vi mennesker til tider slipper fri når vi har tilbageholdt vores frustrationer for lang tid af gangen. Sommetider kunne vi undgå det store følelsesmæssige jordskælv, hvis vi i stedet var mindre bange for de små konfrontationer som uundgåeligt melder sig henad vejen.

Albummet er denne gang blevet til ved, at Kasper Eistrup har isoleret sig totalt fra omverdenen i Sverige og Spanien for at få skrivero og for at hjælpe den kreative proces på gled.

’Mouthful of Wasps’ kan de næste 24 timer downloades på www.01022010.dk

1 af 2 
2 af 2 Kashmir bliver pladeaktuelle igen i begyndelsen af det nye år. (Pr-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere