Roskilde-billet købes til overpris!!!

Den Blå Avis' netudgave er i dag rødglødende med desperate fans, der vil sikre sig en Roskilde-billet. Håbefulde købere opretter annoncer i rasende tempo, men man skal passe gevaldigt på ikke at brænde nallerne

Når der er flere købere end sælgere, er der basis for at presse prisen i vejret.
Når der er flere købere end sælgere, er der basis for at presse prisen i vejret.

"Roskilde billet købes til overpris!!! Kontakt mig og så aftaler vi en pris. Håber at høre fra nogle heldige ejere af en billet, jeg er desperat!"

"Er desperat efter 2 Roskilde billetter!! Hvis du ligger inde med dem ville jeg være evigt taknemmelig... SÅ pick ME pick ME!!!!!!!!"

"Vil give min førstefødte for en Roskilde-billet!"

"Roskildebillet købes - til alle dage! Prisen kan aftales - er MEGET interesseret!"

Desperationen hos de håbefulde købere af Roskilde Festival-billetter på dba.dk er ikke til at tage fejl af. Siden Roskilde Festival i går måtte melde udsolgt af firedages partoutbilletter, er det på Den Blå Avis' hjemmeside væltet ind med annoncer fra folk, der vil købe Roskilde-billetter.

Billethajerne lugter blod
I skrivende stund er der flere end 218 køber-annoncer, hvoraf langt de fleste er oprettet i dag. Og der kommer flere til hele tiden.

På sælger-siden ser det dog en hel del sløvere ud. Her er der kun cirka 50 annoncer at finde, så med andre ord er det sælgers marked, hvilket kan presse priserne gevaldigt i vejret. Til glæde for sælgerne og til ærgrelse før køberne.

Og noget tyder på, at der er salg i billetterne. I løbet af dagen er der blevet færre salgs-annoncer, mens købs-annoncerne vokser støt i antal.

Enkelte købere holder trods desperationen dog visse principper i hævd. Blandt andet denne interesserede køber fra Århus:

"Partoutbillet købes. Overpris er både ulovligt og dårlig stil, så det betales ikke."

Tvivlsomme udenlandske billetbureauer
Og den retskafne køber fra Århus har såmænd ganske ret i, at det er ulovligt at sælge billetter videre med fortjeneste. Det er nemlig kun festivalen og den officielle billetudbyder, der må tjene penge på billetsalget.

- Det er ganske enkelt i strid med det, der populært kaldes billethaj-loven. Hvis man vil være sikker på at få en ægte billet, så skal man kun købe ad de officielle salgskanaler og hverken af private eller via tvivlsomme udenlandske billetbureauer, siger Jeppe Jensen, der er direktør i Billetlugen, der er den officielle danske sælger af Roskilde-billetter.

Pas på falske billetter
Fra Roskilde Festival advares der også gevaldigt mod at købe billet via private annoncer og lignende.

- Lad mig sige det sådan, at vælger man at købe billet fra en privat, så skal det godt nok være en, man stoler rigtig meget på. Man skal passe gevaldigt på falske billetter, og vi opfordrer til, at man altid kun køber billet via de officielle kanaler, siger Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde.

Skulle man have fået lyst til at komme en tur på Roskilde Festival, er der dog stadig endags-billetter til salg via Billetlugen

1 af 3 Christina Bilde fra Roskilde Festival føler med de, der ikke nåede at sikre sig en billet, men advarer samtidig imod, at man køber billetter andre steder end fra de officielle forhandlere. (Polfoto)
2 af 3 Roskilde 2009 blev afviklet i bragende solskin, hvilket mange sikkert håber vil gentage sig i år. (Foto: Thomas Lekfeldt)
3 af 3 Når der er flere købere end sælgere, er der basis for at presse prisen i vejret.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Cave: 'Allways' (Drag City-album/Ude 19. oktober)
2.Tony Joe White: 'Bad Mouthin'' (Yep Roc-album/Ude 28. september)
3.Spiritualized: 'And Nothing Hurt' (Bella Union-album/Ude 7. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
2.Elephant Micah: 'Generica' (Western Vinyl-album/Ude nu)
3.Dorian Concept: 'The Nature of Imitation' (Brainfeeder-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen