Medina badede i vin

Dekadent dame: Sangerinden Medina lavede i aftes sangria i badekarret på sit hotelværelse i Vejle

Medina fandt i aftes nye anvendelsesmuligheder for badekarret på hendes hotelværelse.
Medina fandt i aftes nye anvendelsesmuligheder for badekarret på hendes hotelværelse.
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Der findes musikere, der klarer sig fint. Der er dem, der klarer sig rigtig godt. Og så er der forstås Medina.

Den danske sangerinde er her der og alle vegne. Hun har netop vundet tre statuetter ved Danish DeeJay Awards, hun ligger nummer seks på den amerikanske dancechart, og hun har snart sit engelsksprogede album klar.

- Og i aftes badede jeg i vin, klukker en lettere medtaget Medina, som vi netop har fanget på mobilen fra Vejle, hvor hun i går gav koncert.

- Min veninde, Caroline Brygmann, og jeg inviterede efter koncerten hele bandet på sangria i mit badekar.

- Vi gik bare ned og købte alt det rødvin, vi kunne bære, og så fyldte vi badekarret på hotelværelset op og lavede sangria.

Badekarret fyldt op
Men lysten til at drikke den spanske rødvinsdrik forsvandt mærkværdigt nok.

- Ja, altså i stedet for at drikke det stod vi der seks mennesker med bare fødder og bukserne smøget op.

Men selv uden sangria blev det ualmindeligt festligt.

- Der er vin over det hele, og vi har vist også spildt et par liter ude på gangen, så der lugter intenst af rødvin over det hele, siger Medina, der også må konstatere, at nattens gode ideer også har resulteret i, at hele hendes værelse er klistret til med små flag.

Hun er dog om få timer sammen med resten af bandet på vej til en ny by i Jylland.

- Ja, det er noget med H, mener den ualmindeligt travle sangerinde at huske.

Og det er fuldstændig rigtigt, Medina. For i aften skal du optræde på Kielgasten i Holstebro.

Se hele hendes tourplan her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind