Nabiha: Tænderne er mit varemærke

26-årige Nabiha fra Vesterbro er på vej mod den musikalske stjernehimmel

Nabiha kunne ikke drømme om at få rettet mellemrummet mellem tænderne: - I Afrika betyder det held og lykke, siger den dejlige sangerinde. (Foto: Mogens Flindt)
Nabiha kunne ikke drømme om at få rettet mellemrummet mellem tænderne: - I Afrika betyder det held og lykke, siger den dejlige sangerinde. (Foto: Mogens Flindt)
Et kæmpe mellemrum mellem tænderne og et stort flot helt naturligt afrohår. Det er 26-årige Nabihas varemærke.

Hun er født og opvokset i Viktoriagade på Vesterbro i København og bor stadig på Vesterbro.

Men hendes rødder er afrikanske.

Hendes far er fra Gambia og Marokko. Moderen fra Danmark og Mali.

1. februar kommer Nabihas første album ’Cracks’, som hun har lavet sammen med den svenske producer og sangskriver Carl Ryden.

Men allerede 30. januar optræder hun for hele Danmark på DR1 ved ’Danmarks Indsamling 2010’ fra Tivolis Koncertsal, hvor der samles penge ind til fordel for Afrikas kvinder og katastrofen i Haiti.

Ikke længere en tiger
Tidligere var Nabiha kendt som ’Tiger Lily’, men nu kommer hendes første album, der er inspireret af pop, urban og elektronisk musik, under hendes eget navn.

– Vi har altid haft megen musik i familien. Og jeg har beskæftiget mig med musik, lige siden jeg gik ud af skolen, fortæller Nabiha, der lige nu er aktuel med singlen ’Deep Sleep’.

– C-stykket er en godnatsang fra Mali, som min mor altid sang, da jeg var lille. På nummeret er det også min mor, Kathy, der synger i introen. Det er jeg utrolig glad for, siger Nabiha, der er den ældste af en søskendeflok på syv børn i alderen fire til 26 år.

’Deep Sleep’ har været ’song of the day’ på det engelske musik-site Popjustice.com, og videoen til sangen har lige rundet 90.000 visninger på Youtube.

– Men jeg bliver mindst lige så glad, når mine søskende, siger: ’Cool – storesøster’ i forbindelse med min karriere og udgivelsen af mit første album, siger Nabiha.

– Hvad laver du, når du ikke laver musik?

– Musikken lurer hele tiden. Men jeg holder af at være sammen med mine venner, og så elsker jeg at bage. Jeg er vild med at bage cheesecakes. Det slapper jeg virkelig af med.

– Det er et ordentligt mellemrum, du har mellem tænderne?

– Ja, det må man sige. Det mellemrum er en stor del af mig, og jeg kunne ikke drømme om, at få det rettet. I Afrika betyder det held og lykke at have et mellemrum mellem tænderne. Så til alle jer derude med mellemrum mellem tænderne: Held og lykke, siger Nabiha.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Bevis Frond: 'We're Your Friends, Man' (Fire-album/Ude 7. december)
2.Lifesick: 'Swept in Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Panda Bear: 'Buoys' (Domino-album/Ude 8. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen