Fredagsrock er ikke slut for i år

Hvis du ikke nåede at få nok rock i øregangen i år, har du muligheden allerede på fredag, hvor Ekstra Bladets musiksite præsenterer fem bands for ét bands pris

Lights In Reverse er blandt de fem bands, der kan opleves på The Rock på fredag.
Lights In Reverse er blandt de fem bands, der kan opleves på The Rock på fredag.

Tivoli er omdannet til nisseland for hattedamer, og rockkoncerterne på plænen er pakket sammen for i år. Men fortvivl ej! ekstrabladet.dk/musik kommer dig til undsætning.

For 80 kroner i entré kan du på fredag den 27. november klokken 20.30 komme med til /musik LIVE!-koncert på spillestedet The Rock i centrum af København.

Dørene åbner klokken 20.00 og på scenen vil der blive leveret musik til langt ud på natten af hele fem energiske bands.

Læs mere om arrangementet, der er arrangeret af Ekstra Bladets musikisite - ekstrabladet.dk/musik - på The Rocks hjemmeside.

Nedenfor kan du læse de fem bands' egne beskrivelser af deres musik samt naturligvis klikke dig videre ind på deres respektive MySpace-sider og smuglytte på deres sange.

HUMAN RACE’S RUN

Human Race’s Run er dannet i 2007 og har arbejdet intenst på at udvikle og definere den sound, de nu kan kendes ved.

En sound skabt i visionen om, at digital lyd skal genskabes via hovedsageligt analoge instrumenter.

Genremæssigt kan musikken bedst betegnes under genren New Rave, som stammer fra den engelske club-rock scene.

Det er vigtigt for HRR at give publikum en helstøbt oplevelse. Derfor er det visuelle såvel som det musiske aspekt vigtigt. I den forbindelse eksperimenterer bandet med forskellige visuelle virkemidler som underbygger det stærke auditive indtryk.

HRR er i øjeblikket aktuelle med Ep’en 'Conceived in the light of ultra-violet sounds'

DAKOTA

Er et friskt pust på den danske musikscene. Gutterne spiller en festlig omgang rock, med masser af guitar og synthesizer-riffs, catchy omkvæd, og tekster som handler om alt fra en aften i byen med vennerne, til naboens lækre datter samt den store kærlighed.

Gennem bandets forholdsvise korte levetid på halvandet år, har de allerede fået stor ros for deres live-shows som er energiske, og fuld af god gammeldags drengerøvscharme.

De er flere gange af folk, der har set dem live, blevet kaldt en rocket udgave af Nik & Jay. Selv tager drengene det hele som komplimenter, men mener at deres stil er noget, som er svært at finde på den danske/skandinaviske musikscene.

Så kom derfor ud og oplev dem live, sving hofterne, skrål med, og hvad du ellers kan, DAKOTA vil hvert fald gøre deres for at du kommer til det!

SNAKEBITE

Københavnske SNAKEBITE er bygget på attitude, klichéer og en ”LET THE GOOD TIMES ROLL”-stemning, hvor det gælder om rock ’n’ roll og om at fyre den af!

Inspirationen hentes hovedsagligt fra sidste halvdel af 80’erne med bands som Mötley Crüe, Skid Row, Aerosmith og Guns N’ Roses, men SNAKEBITE skiller sig ud ved at tilsætte genren kompromisløst tunge guitarriffs og elementer af ren galskab.

Med udgivelsen af ”The Only Way to Ride” i 2007 var stilen lagt, men siden da har bandet været i rasende udvikling, og op til 2009s ”Rock N’ Roll Institution” blev der sorteret fra af både ballader og bandmedlemmer.

Live byder SNAKEBITE ikke blot på stilfaste ørehængere, men også et intenst sceneshow, hvor sangene dedikeres til whiskey og kvinder, og blandes i et hav af guitarsoloer tilsat uforudsigelige elementer som timbales og mundharpe.

Bandet arbejder allerede på den næste plade, men i første omgang skal landets barer rockes!

IWO JIMA

Iwo Jima spiller en solid gang crossover-rock krydret med elementer fra alle musikkens facetter.

Med benene godt plantet i den københavnske muld, er de fem drenge godt igang med at tilføre den danske musikscene en ny dimension med deres banebrydende stil.

Bandet har eksisteret i halvandet år, og de fem medlemmer er lige så forskellige, som deres tilgang til musikken, og dét kommer til udtryk. Og selvom de ikke selv vil sætte label på deres genre, er udgangspunktet klart rock 'n' roll.

Bag lyttervenligt radio-rock og hårdtpumpede ørehængere, gemmer sig sårbart lyrik om kærlighed, krig, uretfærdighed og selvhøjtidlighed. Dette band er hele oplevelsen værd, særligt live, hvor ting bliver sat på plads og hjerter sat i brand.

Iwo Jima lægger stor vægt på musikalsk mangfoldighed og er ikke bange for at tage chancer.

LIGHTS IN REVERSE

Lights In Reverse har siden deres begyndelse i 2008 arbejdet hårdt for at definere deres lyd, og slå sig fast som et af Danmarks bedste bands i genren.

De spiller en afart af melodisk hardcore, med inspirationer fra flere undergenrer, og trækker inspiration fra bands som Confide, A Day To Remember, Underoath og Greeley Estates, blandet sammen i et dynamisk virvar af temperament.

Instrumentalt bevæger Lights In Reverse sig meget tæt på de amerikanske standarder.

Sangene varierer fra tunge breakdowns til poprock omkvæd af kaliber, og Jespers vokal skifter fra desperate og tæt på maniske skrig til bittersweet high school skønsang.

Lyrikken tager et nyt skridt imod overromatiserede post-kærligheds fortællinger, men indfatter også en overskyggende kamp mod at miste kontrollen, og en desperat søgen efter svar.

I en genre der ellers er fyldt med clichéer, skinner Lights In Reverse igennem som et oprigtigt band, der mener hvad de spiller, og er parat til at bevise det.

1 af 5 Snakebite.
2 af 5 Human Race's Run.
3 af 5 Iwo Jima.
4 af 5 Dakota.
5 af 5 Lights In Reverse er blandt de fem bands, der kan opleves på The Rock på fredag.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere