Medina snydes for international MTV-award

En afstemning blandt MTV's seere sender danske Medina ud af konkurrencen om 'Best European Act'. Hun får dog stadig prisen som 'Best Danish Act'

Der er ingen international pris til danske Medina i denne omgang. (Foto: Thomas Sjørup)
Der er ingen international pris til danske Medina i denne omgang. (Foto: Thomas Sjørup)

Efter at MTV's seere i hele Europa har talt, står det klart, at den ellers allestedsnærværende danske sangerinde Medina ikke kommer med i slutspurten om MTV-prisen for 'Best European Act' ved 2009 MTV Europe Music Awards.

Medina er tidligere kåret som 'Best Danish Act' af MTV's seere og gik dermed automatisk videre i konkurrencen om prisen om at blive det bedste europæiske fund. Men ved afstemningen, der kårer de mest populære regionale vindere, har Medina ikke fået stemmer nok.

Medina deltager dog fortsat i 2009 MTV Europe Music Awards den 5. november i Berlin for at modtage prisen for 'Best Danish Act'.

Finland og Tyrkiet er med
De fem europæiske navne, der går videre i konkurrencen om prisen for 'Best European Act', er i stedet: Det finske rockband Deep Insight, den russiske popartist Dima Bilan, den polske sanger Doda, de italienske punkrockere Lost og det tyrkiske rap/rock-band MaNga.

Vinderen vil blive kåret under showet den 5. november, hvor værten igen i år er Kate Perry.

Blandt årets optrædende er U2, Jay-Z, Foo Fighters, Green Day, Leona Lewis, Shakira og Tokio Hotel.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere