De tre visne mænd

På Fanø og druk med Allan Olsen, Johnny Madsen og Lars Lilholt, der har gendannet Dalton

Dalton - i slyngelstuen hos Madsen, hvor ingen går lige og tørstige i seng. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Dalton - i slyngelstuen hos Madsen, hvor ingen går lige og tørstige i seng. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Det er udenfor sæsonen på Fanø, men vin og venskab er heldigvis ikke sæsonbestemt. En prop svupper fra endnu en flaske i et af Johnny Madsens huse i Nordby, og først på eftermiddagen er Allan Olsen og Lars Lilholt allerede budt et par blege franske og en mørkerød australier.

Trioen har sadlet op som Dalton igen, og det er med at få hevet vasketøjet ind, når de efter 17 års pause traver på landevejen næste år som en ærkejysk blanding af The Highwaymen, Traveling Wilburys og Monty Python. Inden da er albummet ’Tyve-ti’ omsider klar til julesalget efter d’herrers sagnomspundne stridigheder ellers blussede op igen, da coverfotoet skulle udvælges. Lilholt mener, det er for dystert:

- Vi ligner jo bedemænd, brokker han sig.

- Jamen Lars, hvad helvede skal vi grine af? Vi har jo en frygtelig skæbne. Forrådnelse er, hvad vi har at se frem til, oplyser Madsen, der grinende flår en flaske cognac op og skænker rundhåndet.

Joe og Averell Dalton
Anledningen til Daltons sammenkomst er, at de bør øve et nummer til en optræden i radioen et par dage efter, men Madsen er mere optaget af, at han dagen før så Esbjerg slå SønderjyskE 2-0. Sammen med sønnen Rasmus har han skrevet en slagsang til fodboldklubben, og Lilholt fortæller, han overvejer at spørge Alphabeat og Simon Kvamm, om de vil være med til at skrive en sang til Silkeborg IF:

- De går også op i SIF, siger han.

- Prøv lige at hør den sætning! tordner Olsen og fortsætter:

- Tror I, at I bliver 350 år gamle! Et par år fra førtidspensionen, kan vi sgu da ikke spilde tid på at snakke om jysk fodbold, snerrer frederikshavneren som en vis Joe Dalton. Olsen er mangeårig ishockey-entusiast og tidligere divisionsspiller.

- Ishockey går simpelthen for hurtigt, lyder det langsomt fra Lilholt, der konsekvent kaldes Averell af Olsen.

Tonen i det overraskende moderne byhus er bidsk men også hjertelig, og trods selskab af Lilholts kone Ninna og Madsens såkaldte Art Manager, Jeanett, skorter det ikke på bramfri mandehørm.

Diskotek i Grindsted
Olsen har klasket et nikotinplaster på ryggen, men ham og Madsen kæderyger alligevel, og de har som erklæret mål at få Lilholt gjort afhængig igen. I 1992 fik de ham til at starte på et diskotek i Grindsted.

Dalton kaster sig ud i Olsens oversættelse af Bob Dylans ’Girl From the North Country’ og Lilholts ’Daltons julesang’, men de swinger ikke rigtig:

- Kan du huske dit vers, Johnny? spørger Lilholt.

- Nej, kommer det opgivende fra Madsen, der får et tekstark udleveret og tager briller på med et suk:

- Des mindre jeg skal lave det bedre.

- Kan du spille en solo, Johnny? prøver Lilholt.

- Nej! lyder det vredt fra Madsen, der tilsyneladende slet ikke har en guitar.

Rugbrøøøøøøøø!
Modvilligt får han lov til at låne en af Lars, der har to med:

- Så nu er Johnny ved at åbne en guitarkasse. Så er han i livsfare! jubler Olsen.

Efter lidt diskussion falder valget på Olsens ’Rugbrød’, der er et øjeblikkeligt hit, og de tre stemmer halsløst i på omkvædet ’rugbrøøøøøøøøø!’. Selv Madsen nyder det og slår op i et smil så mægtigt, at man ikke kan undgå at se en række tandstumper, der er smurt grundigt ind i shiraz.

Der er bestilt bord på kroen kl. 18, så lidt i 20 traver Dalton de 80 meter mod den næsten 350 år gamle beværtning, hvor en hel balsal er reserveret. På vejen får Jeanett besked på at skaffe et karton smøger, der leveres få minutter senere af en taxachauffør, og midt mellem sit eget toilet og kroens letter Madsen ben ved at plaske pis uhæmmet op af et hvidt stakit, der indhegner en idyllisk bondebebyggelse.

I stuen indenfor ligger en mand kun iført underbukser i det skarpe lys af et tændt fjernsyn i en mørkelagt stue. Manden ænser ikke Madsen, og Madsen ænser ikke manden.

En pind i hånden
Menuen står på rødspætter, hvidvin og røverhistorier. Madsen fortæller, han lige har været hjemme og besøge sin mor Oda, og Olsen vil vide, hvem der vandt i kort.

- Min mor. Og jeg var kun taget hjem for at få hævn fra sidst, skummer Madsen, der ikke mener, det er realistisk, at han kommer på golfbanen næste dag.

Olsen afskyer golf, men Madsen forsvarer sig med, at selv Dylan spiller golf:

- Det er en skandale! Tænk at mit barndomsidol render rundt med en pind i hånden! hyler Olsen forfærdet.

Lilholt har en vigtig aftale dagen efter og ondt i ryggen, så han pønser på at drage hjemad:

- Du skal da gå til pilates, opfordrer Olsen oprigtigt.

- Jeg skal ikke have noget af det bøsselort, forsikrer Lilholt og forlader makkerne velvidende at fra nu af, bliver ingen klogere.

Cognac til dessert
Tjeneren henvender sig til Madsen angående dessertønsker:

- Cognac! kræver sjuften.

Brugtvognsforhandleren Erling støder til og et nærliggende vandhul ved navn Storm indtages til rom, cola og countryschlagere på anlægget.

Madsen kan efterhånden kun fremstamme halve sætninger, mens fornuften indhenter Olsen, der skifter til the:

- Jeg har sunget hele mit li... gisper Madsen.

- Har du sunket hele dit liv? spørger Olsen opstemt.

Mod døråbningen
’I Saw the Light’ med Hank Williams får Madsen til at skimte lyset et kort øjeblik, men snart går det helt ud for alkoholkrigeren, der støttet af en rutineret hyrevognschauffør formår at ramme døråbningen.

Ved 10-tiden morgenen efter aftenen før viser Madsen sig iført nøjagtigt samme gevandter. Han misser med øjnene, da Jeanett højtrystet gør ham opmærksom på, at han stod og hamrede næven i hendes hoveddør klokken langt over sengetid.

Madsen knurrer og foreslår at afspille Esbjerg-nummeret, som han har taget med i lommen. Snart brager et boogieriff ud af højttalerne, og Madsen smiler godt tilfreds med sig selv.

Så spørger han Olsen, om kammesjukken har læst det Lucky Luke-album, der hedder ’Kejser Smith’.

1 af 4 Det kontroversielle cover til Daltons nye værk, 'Tyve-ti'.
2 af 4 Dalton - brødre i ånden. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
3 af 4 Dalton anno 1992 - der er løbet en del cognac i åen, siden trioen hærgede første gang. (Foto: Viggo Landau)
4 af 4 Dalton - i slyngelstuen hos Madsen, hvor ingen går lige og tørstige i seng. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere