Dansker til tops i USA med Jay-Z

Coco fra Quadron storsælger som en del af rapperens soundtrack til 'The Great Gatsby'

Coco til verdenspremieren på 'The Great Gatsby' i New York 1. maj. (Foto: Photoshot/Polfoto)
Coco til verdenspremieren på 'The Great Gatsby' i New York 1. maj. (Foto: Photoshot/Polfoto)

For nyligt bankede Volbeat ind på en imponerende 9. plads på den amerikanske albumliste Billboard 200, men den placering overgås i den kommende uge af en dansk sangerinde.

Volbeat har massiv succes i USA

Coco fra den københavnske soulpop-duo Quadron forventes nemlig at indtage 2. pladsen på det legendariske salgsbarometer som en del af soundtracket til storfilmen 'The Great Gatsby'.

Gatsby, Jay-Z og danske Coco

Superstjernen Jay-Z har produceret lydsporet, der også indeholder numre med blandt andre hans kone Beyoncé samt Lana Del Rey, Jack White og Jay-Z selv.

Coco medvirker med sangen 'Where the Wind Blows'.

Jay-Z hyrer dansk sangerinde

De foreløbige salgstal for soundtracket, der udkom i USA i tirsdags, tyder ifølge Billboard på, at omkring 100.000 amerikanere vil købe pladen i løbet af debutugen, og den vil kun blive overgået af countrypop-gruppen Lady Antebellum, der er aktuelle med 'Golden'.

Billboard 200 offentliggøres onsdag.

Kærlige kram

Quadron udgiver i øvrigt deres andet album 'Avalanche' mandag 3. juni.