Big Fat Snake til salg på lauritz.com

- Jeg kunne aldrig drømme om at have dem hængende, siger eks-slangen Peter Viskinde, der nu har sat sine Big Fat Snake-guldplader til salg på nettet

Big Fat Snake-merchandise billigt til salg på nettet. (Foto: Lauritz.com)
Big Fat Snake-merchandise billigt til salg på nettet. (Foto: Lauritz.com)


Se også: Peter Viskinde boykotter Lauritz.com



Se også: Seks stjerner til Big Fat Viskinde!

Konflikten mellem Peter Viskinde og hans gamle band Big Fat Snake er som en tagbrand, der ikke vil gå ud. Bedst som man tror, den er slukket, springer der en lille gnist.

Seneste af slagsen er guitarist Peter Viskindes forsøg på at sælge sine gamle Big Fat Snake-guldplader på auktionssitet lauritz.com

De tre gulplader sælges samlet til højeste bud. Samlingen er vurderet til 1.500 kroner, og med fire dage tilbage er højeste bud 375 kr.

- Jeg kunne aldrig drømme om at have dem hængende. På den anden side virker det også lidt voldsomt bare at smide dem ud, så nu må vi se, om der er nogle fans, der synes det kunne være sjovt at have dem hængende. Det er ikke fordi, jeg er på røven, men der skulle ryddes op, og så røg guldpladerne afsted sammen med nogle gamle møbler, siger Peter Viskinde til ekstrabladet.dk/musik

Den ene guldplade er tildelt for dobbelt platin til albummet 'More Fire', der i 2004 blev noteret for 80.000 solgte eksemplarer.

- Jeg er da glad for at have være med til at sælge så mange plader. Det er jo ikke noget man gør længere. Det er gode minder fra en svunden tid. Men minderne kan jeg sagtens nøjes med at have i mit eget hovede. Det er ikke noget, jeg behøver at se på hver dag, siger Peter Viskinde, der for tiden er på landevejen med sit eget orkester.

1 af 3 80.000 eksemplarer står der på platin-pladen for 'More Fire'. (Foto: Lauritz.com)
2 af 3 Peter Viskinde mener ikke, han længere har brug for dagligt at blive mindet om sin tid i Big Fat Snake. (Foto: Ole Frederiksen)
3 af 3 Big Fat Snake-merchandise billigt til salg på nettet. (Foto: Lauritz.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer