Caroline Henderson smider tøjet

Den 49-årige sangerinde vækker opsigt med en plakat, hvor hun optræder som afklædt blikfang for sine kommende teaterkoncerter

Sangerinden springer ud som pin-up på sin aktuelle plakat. (Pr-foto)
Sangerinden springer ud som pin-up på sin aktuelle plakat. (Pr-foto)

LÆS OGSÅ: Smider tøjet i sympati med Aura

Caroline Henderson har - som så mange andre før hende - fundet ud af, at en afklædt kvindekrop er et ganske udmærket blikfang, når man skal skabe opmærksomhed omkring en person, produkt - eller i dette tilfælde en stribe teaterkoncerter på Østre Gasværk.

Rundt omkring i København og i diverse annoncer kan man derfor for tiden se sangerinden folde sig ud kun iklædt fjer placeret på strategiske steder.

Fra udvandrer til indvandrer
Koncertteater-forestillingerne løber af stablen i januar og februar i det nye år og er Carolines første af slagsen.

Til formålet har hun allieret sig med seks internationale topdansere og en jazzkvintet anført af klavervirtuosen Nikolaj Hess.

Den musikalske omgang, der bliver serveret på Østre Gasværk, skildrer ifølge en pressemeddelelse 'Caroline Hendersons omtumlede liv fra Stockholm til New York, Paris til København, fra pige til kvinde, fra udvandrer til indvandrer'.

0 kommentarer
Vis kommentarer