For et par uger siden fyrede Volbeat guitaristen Thomas Bredahl. Nu er afløseren klar - i hvert fald midlertidigt.
LÆS OGSÅ: VOLBEAT SIGER FARVEL TIL GUITARIST
Metalrockerne har nemlig hyret ingen ringere end landsmanden Hank Shermann fra legionærerne Mercyful Fate.
LÆS OGSÅ: BULDERBASSERNE VOLBEAT
Shermann, der er født Rene Krolmark, tager med Volbeat på en større amerikansk turné i januar og februar.
- Det er en stor ære at få lov til at arbejde sammen med Hank, hvis guitarspil inspirerede alle tre medlemmer længe inden, Volbeat blev dannet, udtaler frontmand Michael Poulsen.
Bedste danske band nogensinde
Shermann gengælder komplimenten med ordene:
- Volbeat er det bedste band, der nogensinde er kommet fra Danmark.
Københavnske Mercyful Fate, der havde deres storhedstid i første halvdel af 1980'erne, har haft stor indflydelse på metalgenren og ikke mindst Metallica.
LÆS OGSÅ: METALLICA UDSOLGT PÅ 33 MINUTTER
Da Lars Ulrich og co. forleden fejrede jubilæum i San Francisco, inviterede orkesteret således Shermann og resten af Mercyful Fate på scenen.
Volbeat har flere gange varmet op for netop Metallica.