Man kan dårligt åbne radioen uden at høre megahittet 'Når Tiden Går Baglæns' - alligevel kan mange slet ikke få nok af Clara Sofie og Rune RK's sang, der bliver hørt af tusindvis hver dag på YouTube...eller gjorde.
I formiddag var det nemlig slut. Musikvideoen er blevet censureret af YouTube.
SE MUSIKVIDEOEN HER: Sexet video med Clara Sofie & Rune RK
I ti uger har alle kunnet se Clara Sofie smide kludene og vride sig i en kort men hed elskovsscene, der åbenbart nu er fundet for hed.
Fatter det ikke
Det røde flag er blevet hejst og det betyder, at man skal registrere sig og være over 18 år, hvis man skal se Clara Sofie folde sig ud.
- Hvordan er det at være for sexet?
- Det er skønt, lyder det kontante svar.
- Jeg synes altså, at det er en meget naturlig scene. Der ligger jeg i mit eget gamle undertøj. Og så synes de lige pludselig, at det er for sexet, griner Clara Sofie, der slet ikke kan fatte, at videoen er for fræk.
- Hvad er det, de vil have, at folk ikke skal vide? Det er helt sort for mig, siger hun til Ekstra Bladet.
Smider blusen
- Overvejede du selv, at censurere scenen væk, fordi den var for grænseoverskridende for dig at indspille?
-Hey hey, to sekunder, jeg tager lige blusen af, siger Clara Sofie, der på vej til boksetræning, da Ekstra Bladet fanger hende.
- Overhovedet ikke. Slet ikke. I den rolle var jeg jo skuespiller. Og jeg skulle prøve at formidle min karakters oplevelser og følelser. Det gør rigtige skuespillere vel hver dag, siger hun.
- Vi kunne ikke have lavet videoen uden den scene, det havde ikke været det samme. Scenen er en helt naturlig del af den kærlighedshistorie, vi fortæller i videoen, fastslår den populære sangerinde.
Videoen med sexscenen er blevet delvist censureret på The Voice TV, der slører de mest sexede scener. MTV sender den i sin oprindelige version.