Bob Dylan imponerer som maler

Mesteren udstiller værker i København, og de er overraskende gode, jubler multikunstneren Lars H.U.G. Se, hvor mange stjerner københavneren drysser ud over sin prominente kollega

Johannes Møller, Lars H.U.G. og kurator Kasper Monrad nyder et af de 40 ikke tidligere offentliggjorte Bob Dylan-malerier, der de næste måneder kan opleves på Statens Museum for Kunst. (Foto: Jan Unger)
Johannes Møller, Lars H.U.G. og kurator Kasper Monrad nyder et af de 40 ikke tidligere offentliggjorte Bob Dylan-malerier, der de næste måneder kan opleves på Statens Museum for Kunst. (Foto: Jan Unger)

LÆS OGSÅ: Lars H.U.G. anmelder: - En stor og positiv overraskelse

Da Bob Dylan pludselig trak ’When I Paint My Masterpiece’ op af cowboyhatten i København i fjor, var det ikke helt tilfældigt.

Den relativt sjældent spillede skæring var nemlig en hilsen til byen, hvor legenden i en alder af 69 nu springer ud som maler med den opsigtsvækkende udstilling ’The Brazil Series’ på Statens Museum for Kunst.

Har altid malet
Dylan har altid puslet med pensler og kreerede blandt andet omslaget til sit eget album ’Self Portrait’ og ikke mindst The Bands klassiker ’Music From Big Pink’ fra 1968.

Siden er amerikaneren ifølge udstillingens kurator, Kasper Monrad, blevet noget bedre:

- Han har udviklet sig markant fra ren naivisme og en meget utrænet stil til at lave nogle spændende og ganske velfunderede billeder.

Beæret over mulighed
Monrad mødte den notorisk ufremkommelige Dylan på ikonets kontor i Santa Monica, Californien, hvor det blandt andet kom frem, at Dylan tidligere har besøgt Statens Museum for Kunst, og han følte sig beæret over muligheden for at udstille netop her.

Om bevæggrundene for at male et billede i stedet for at skrive en sang sagde Dylan:

- Hvis jeg kunne have udtrykt de samme ting i en sang, så havde jeg skrevet en sang i stedet for.

De 40 malerier og otte tegninger, man kan opleve i København, er inspireret af rejser i Brasilien, og størstedelen af værkerne rammer samme altmodische tone som Dylans radioshow og seneste plader.

Barnlig entusiasme
At løsrive maleren fra alle tiders største sangskriver er dog også umuligt, mener Monrad, og han bakkes op af en anden musikalsk maler ved navn Lars H.U.G., der godt forstår, hvorfor Dylan ikke har signeret billederne:

- Hans autograf ville simpelt hen flytte fokus fra billedet, siger H.U.G., der med nærmest barnlig entusiasme har taget imod Ekstra Bladets tilbud om at anmelde udstillingen.

Med sig har han taget vennen Johannes Møller, som H.U.G. mødte på Århus Kunstakademi midt i 1970’erne, og sammen dannede de kort efter bandet Kliché og mente i øvrigt, at Dylan havde for meget ’halm i træskoene’.

Handler om kreativitet
De to er blevet meget klogere, og Møller ernærer sig nu som marinemaler, og han underviser også i malerkunst, mens H.U.G. tilsyneladende ikke lider synderligt under, at det kan være svært at blive taget alvorligt som kunstner, når man først og fremmest er folkeeje i skikkelse af popsanger:

- Folk kommer og siger til mig, at mine billeder kun er populære, fordi jeg er Lars H.U.G. Jo, men hva’ så? I Danmark er man jo multikunstner, hvis man kan mere end én ting. Og når man er multikunstner, så er det, fordi man ikke rigtig er god til noget.

- Det handler om kreativitet. Nogle gange tager jeg fat i en guitar, og andre gange er det en blyant.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.