Dalton tryner popdrenge

HITLISTENYT: Guldgubberne indtager 1. pladsen, mens Robbie Williams er detroniseret

Dalton - drønnerterne er de mest populære musikere i Danmark lige nu. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Dalton - drønnerterne er de mest populære musikere i Danmark lige nu. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Efter 17 års pladepause er Dalton stærkt tilbage med ’Tyve-ti’, der stryger direkte ind på albumlistens absolutte top.

Trioen bestående af Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen har allerede fået guld, fordi over 15.000 eksemplarer af deres andet fælles værk er røget i handelen, og af dem er cirka halvdelen købt i løbet af den første uge.

Daltons forårsturné er tillige stort set udsolgt.

Thomas Helmig falder ned på 2. pladsen med ’Tommy Boy’, der blot er handlet 50 gange færre end ’Tyve-ti’.

Boyband-bank til Williams
Robbie Williams ligner efterhånden en detroniseret popdreng, og heller ikke ’Reality Killed the Video Star’ ser ud til at løfte englænderen tilbage på fordums stjerneniveau. 5.000 danskere har købt skiven, der er ny på 3. pladsen.

Mere bekymrende for Williams er det utvivlsomt, at han bliver slået af boybandet JLS i Storbritannien, hvor sidste års finalister i den engelske udgave af ’X Factor’ henviser ’Reality Killed the Video Star’ til 2. pladsen. Den Take That-genforening må være lige om hjørnet - hvis de ellers vil tage ham tilbage.

I USA scorer Bon Jovi karrierens fjerde 1. plads med ’The Circle’, der lister ind som nummer 18 herhjemme.

Næste uge udfordres Dalton og Helmig af blandt andre Norah Jones og Steffen Brandt.

Albummet med Dalton kan købes HER

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere