Saybia tilbage!

Efter et par års pause er Saybia klar til at spille på to hollandske festivaler og varsler nyt album

I første omgang er det Holland, som får glæde af Saybias hits. (Foto: Thomas Lekfeldt)
I første omgang er det Holland, som får glæde af Saybias hits. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Det danske rockband Saybia med den karismatiske forsanger Søren Huus er klar til at støve instrumenterne af og spille på de to hollandske festivaler Bospop og Pukkelpop i henholdvis juli og august.

Nyheden er ikke blevet annonceret på bandets hjemmeside, men på sidens gæstebog har fans 'lækket' nyheden. Se gæstebogen.

Bandet har ikke spillet en koncert siden 6. november 2008, hvorefter de annoncerede en længere pause.

Koncerten blev af mange opfattet som en afskedskoncert, men det har ifølge bandet aldrig været hensigten.

- Vi har jo ikke på noget tidspunkt været opløst men bare holdt pause, og nu føler vi, at tiden er rigtig til igen at komme ud og røre os, fortæller bassist Jeppe Langebek Knudsen.

Nyt album
Saybia har ikke planer om at spille i Danmark, før de har et nyt album klar, men der er ikke planlagt en udgivelsesdato.

- Lige nu spiller vi sammen med henblik på at lave et nyt album, vi kan ikke sige, om det bliver i år eller til næste år. Men det kommer helt sikkert! Og så er vi klar til at rykke ud på de danske landeveje, lover Jeppe Langebek Knudsen.

Saybia har udgivet tre studiealbums og haft et væld af hit-singler. En overgang var de Danmarks største band og har haft europæisk succes - blandt andet i Holland, hvor de to comeback-koncerter afholdes.

Bospop Festival

Pukkelpop Festival

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen