AC/DC-koncert udsolgt på tre kvarter

Men mange nåede end ikke at blive lukket ind på Billetlugens hjemmeside

På tre kvarter var koncerten med de australske legender i AC/DC udsolgt. (Foto: AP)
På tre kvarter var koncerten med de australske legender i AC/DC udsolgt. (Foto: AP)

Kun tre kvarter tog det at få de ca. 30.000 billetter til AC/DC-koncerten i Horsens d. 5. juni revet væk.

Billetlugens systemer var traditionen tro for spinkle til presset, og mange af ekstrabladet.dk's læsere raser da også over det kaos, som opstod både på nettet og i callcentret, da salget blev skudt i gang kl. 10.00.

Billetlugens direktør Jesper Jensen afviser, at hjemmesiden på noget tidspunkt var nede, men på Ekstra Bladet prøvede adskillige at komme ind, og siden fremstod som værende 'nede'.