Martins første album, ’Show The World’, klarede sig mere end flot med 91.000 solgte eksemplarer.
Det var nok til at sikre en andenplads på listen over de mest solgte plader herhjemme i 2008, kun overgået af britiske Duffy, men foran blandt andre ikonet Kim Larsen, der ellers har siddet på flæsket de seneste to år.
– Er du blevet millionær?
– Ikke helt, tror jeg, men jeg har ikke helt styr på det. Der er i hvert fald solgt mange plader, så selvfølgelig er der røget lidt ind på kontoen, kan jeg godt sige uden at lyde som en blærerøv, siger Martin til Ekstra Bladet.
Her er den samlede salgs-top-10 for 2008:
01. Duffy: Rockferry (Universal)
02. Martin: Show The World (SonyBMG)
03. M:G:P 2008: Det Er Bare Noget Vi Leger (Universal)
04. Sys Bjerre: Gør Det Selv (Universal)
05. Nik & Jay: De Største (EMI)
06. AC/DC: Black Ice (SonyBMG)
07. Metallica: Death Magnetic (Universal)
08. L.O.C.: Melankolia/XXXCouture (EMI)
09. Credence Clearwater Revival (Universal)
10. Kim Larsen: Glemmebogen For Børn (EMI)