Slayer viste Muhammed-tegninger

Amerikanske Slayer var ikke blot på hyggevisit, da de i går besøgte Valby Hallen.

Under numre som ’Jihad’ og især ’Disciple’ tordnede Knud Westergaard ene Muhammed-tegning op på storskærmene som et supplement til Slayers altid ugudelige tekster.

De fly, som fløj ind i World Trade Center, blev også på skærmene akkompagneret af Slayer. Budskabet var ikke til at tage fejl af: ’Religion is war’, lød det fra amerikanske hedninge.

Vil I dø
Ellers var de altid kompromisløse og ugudelige Slayer midtpunkt i en uofficiel julefrokost foran et sortklædt publikum i Valby Hallen.

Gaverne var ingen overraskelse: Klassikere såsom ’South of Heaven’, ’Raining Blood’ og balladen ’Seasons in the abyss’ var de sædvanlige trumfkort, der i halvanden time fik publikum til danse rundt i en ren dødsballet. De udefinerbare, men velkendte soli afløste hinanden, mens forsangeren, Tom Araya, ikke overraskende spurgte publikum, ’Do you wanna die?’

Intet nyt under solen, men folk slubrede gladeligt den bestialske cocktail af fuldt opskruede riff og utrættelig fandenivoldskhed i sig.

Pisseubehageligt
Publikum så ud til at nyde årets uhellige alliance. Fra start var de på. Også da danske Psy:code, der som et led i en konkurrence havde vundet 15 minutters supporttjans til aftenens arrangement, trådte ind på scenen.

– Jeg regnede sgu ikke med, at der ville være nogen mennesker. Lige inden vi skulle på, var det pisseubehageligt, men da vi først begyndte at spille, var vi bare på, siger Psy:codes forsanger Dennis Schou.

Efter Psy:code havde brilleret med deres korte – men intense – show, var det Amon Amarths tur. Et band der stolt betegner sig selv som ’vikinger’. Med en gennemsnitsvægt på 110 kilo og hårpragter som Holger Danske var man tilbøjelig til at mistro dem for at være reinkarnationer af de gamle danske helte.

Men de gumpetunge riff og den rungende lyd i gymnastiksalen gjorde det svært at høre, hvad der reelt foregik. Og modsat ægte vikinger mindede deres sejlads om en lad jolletur i Rungsted Havn.

Mastodon sejrede
Trivium kunne samle folk, og især den oplagte forsanger gjorde sit for at få folk med på noderne. Desværre var det eneste minus for Trivium netop forsangerens falske og skrålende vokal, der pinagtigt blev udstillet, da den ene guitarist fik fejret sin fødselsdag på scenen med vodka og lagkage. Men publikum købte præmissen og fik da gulvet i gymnastiksalen til at gynge – en smule.

Men aftenens konger var uden tvivl Mastodon. Det fantastiske firkløver var på grund af sygdom hos den ene guitarist reduceret til et trekløver. Men de tre tilbageværende musketerer leverede alligevel varen med deres avancerede riff og abrupte rytmer.

Bandet besidder den nyskabelse, metallen i årevis har ventet på, og deres evner formår de at videregive, når de spiller live – selv når de er tre. Slayer havde taget deres arvtagere med til Valby – TAK for det.