Jean Michel Jarre til Herning

Electronica-fænomenet Jean Michel Jarre kommer igen til Danmark. Denne gang er det den midtjyske by Herning der får fransk visit

Så er der igen dømt fransk electronica i Danmark. (Foto: Anders Szlavik)
Så er der igen dømt fransk electronica i Danmark. (Foto: Anders Szlavik)

Det franske fænomen Jean Michel Jarre spiller 9. maj i messecentret i Herning. Det skriver Herning Folkeblad onsdag.

Dermed er der mandag morgen klokken 10.00 sikkert tusinder af Jean Michel Jarre-fans, der får rigtig travlt ved taster og telefoner.

Da begynder nemlig billetsalget til det franske electronica-fænomens koncert i Herning nemlig.

Det er Messecenter Hernings runde hal, der skal lægge gulv til koncerten, der tegner til at blive den største i byen siden de glade dage med Genesis og Bob Dylan, skriver Folkebladet.

Jean Michel Jarre gæstede senest Danmark i foråret, hvor billetterne til de tre koncerter i Skive, København og Århus blev revet væk på under en halv time.