Nik & Jay styrer for vildt

HITLISTENYT: Duksedrengenes platinpop er lige noget for danskerne, mens bongogøglerne Safri Duo dasker til uønskede jungletrommer

Nik & Jay - har solgt 7.700 eksemplarer, men har fået platin for over 30.000 styk. (Foto: EMI)
Nik & Jay - har solgt 7.700 eksemplarer, men har fået platin for over 30.000 styk. (Foto: EMI)

Nik & Jay har med vanlig beskedenhed kaldt deres nye opsamling ’De største’, og det var popdrengene såmænd i sidste uge, hvor tøserne tilsyneladende valfartede i Fona for at købe kollektionen af hits.

Duoen er ny nummer 1 efter 7.700 solgte eksemplarer, men butikkerne har åbenbart så stor tiltro til duksedrengenes magnetisme, at de har bestilt over 30.000 styk, og selv om de egentlig kun har afsat en fjerdedel af dem, så er der en platinplade mere til samlingen.

D-A-D er rutsjet fra 1. til 3. pladsen med ’Monster Philosophy’, der blot blev købt 2.800 gange, men der er derimod guld til kvartetten, selv om det anmelderudskældte orkester endnu ikke samlet set har solgt de krævede 15.000 skiver til forbrugerne.

Ja, musikindustrien er en løjerlig størrelse.

Linnet i frit fald
Efter 11 uger opnår Sys Bjerre sin hidtil fornemste placering som nummer 2 med 'Gør det selv'. Derimod flopper Waqas fælt og Outlandish-mandens solodebut 'Øko logik' er i løbet af 14 dage endnu ikke nået ind i Top 100, hvilket indikerer salgstal under 150 om ugen.

Man skal have haft meget små forventninger til Safri Duo, for at duoen lever op til de kommercielle jungletrommer, der sædvanligvis følger med ekvilibristerne. Denne gang må bongogøglerne nemlig nøjes med en lidet flatterende åbningsplacering som nummer 21 for comebackværket 'Origins'. 1100 røg i fælden.

Anne Linnet afrunder den danske afdeling i frit fald med tv-reklamerede 'Anne Linnet', som falder fra nummer 3 til 13 på en uge med salgstal omkring 1.800.

Beyoncé hitter hjemme
Beyoncé scorer karrierens tredje 1. plads i træk hjemme i USA med 'I Am... Sasha Fierce', der nåede ud i hele 482.000 amerikanske stuer, mens kun 650 danskerne derimod inviterede sangerinden indenfor, og hun er blot nummer 41, mens briterne sender hende ind på en 10. plads.

Leona Lewis er tilbage på toppen i Storbritannien med en ny version af 'Spirit', og hun fratager dermed Dido et comeback som nummer 1, men en 2. plads derhjemme er trods alt bedre end en 20. plads i Danmark.

Stort set alle skiver udkommer sædvanligvis i Danmark om mandagen, men Guns N' Roses' latterliggjorte og længe frygtede 'Chinese Democracy' blev sluppet lørdag herhjemme. Resten af verden lagde et par dage til de i forvejen 17 år, men i weekenden købte 2.200 danskere det sagnomspundne album, der altså først næste fredag konkurrerer på lige vilkår med kollegernes kunst.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere